dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat
Varde udvider rådhuset og samler sin administration
Størstedelen af det administrative personale i Varde Kommune skal i fremtiden samles på Bytoften, hvor det nuværende rådhus udvides.
Foto: Varde Kommune

Varde udvider rådhuset og samler sin administration

Samtlige partier står bag ny aftale, som samler størstedelen af det administrative personale.

VARDE: Et nybyggeri i forbindelse med det nuværende rådhus i Varde skal samle det meste af administrationen. Det har de seks partier aftalt, og beslutningen ventes endeligt vedtaget på næste byrådsmøde 3. september, oplyser kommunen.

Byrådet har siden budgetforhandlingerne i efteråret undersøgt mulighederne for, hvad der skal ske med Borgercenter Varde, som er placeret i byens tidligere sygehus. Det har hele tiden stået klart, at der var brug for at nytænke de fysiske rammer for borgercentret.

Alt fra renovering til nybyg har været på tale, og beslutningen er altså nu truffet med et samlet budget på 130 millioner kroner.

Eks-sygehus skal måske rives ned

Når borgercentret på et tidspunkt forlader det tidligere sygehus, åbner det nye muligheder for byudvikling her. De gamle sygehusbygninger vil blive udbudt som projektejendom, og hvis ingen ønsker at bruge bygningen, vil nedrivning komme på tale, skriver JydskeVestkysten.

- Vi har diskuteret rigtig meget, om vi skulle renovere det nuværende borgercenter på det tidligere sygehus. Men for K er det i sidste ende driftsøkonomien, der blev afgørende - og skal sygehuset væltes, bliver det gjort klima- og miljøvenligt, siger Steen Holm Iversen (K) til avisen.

Udvidelsen af rådhuset skal kunne rumme cirka 230 medarbejdere udover de 300, som allerede arbejder her.

Flere partier lægger vægt på, at de har lyttet til medarbejdernes indeklimaproblemer på de nuværende adresser. 

- Vi er især glade for medinddragelsen af de ansatte og en indretning med minimum 50 enkeltmandskontorer. Vi får en løsning med fokus på et godt arbejdsmiljø, siger fx Søren Laulund, gruppeformand for Socialdemokratiet.

ak

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.