dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

Socioøkonomisk Aarhus­kort får geodata-pris

Aarhus Kommune vinder pris for at give eksempel på, at den geografiske dimension kan give merværdi til eksisterende data - og tjene som håndsrækning i beslutningsprocesser

AARHUS: Den samlede danske geodata-branche – offentlige såvel som private firmaer – har tildelt Aarhus Kommune en pris for udviklingen af et digitalt bykort, der gør det hurtigt for borgere og beslutningstagere at få et overblik over store datamængder, oplyser Teknik og Miljø i Aarhus.

Geodata-prisen uddeles til årets bedste brug af geodata. Det er foreningen Geoforum Danmark, der uddeler prisen, og i juryens begrundelse for, at det var Det Socioøkonomiske Aarhuskort, som vandt prisen i 2016 hedder det blandt andet:
'Løsningen giver et hurtigt overblik over relativ store datamængder og er et fint eksempel på, at den geografiske dimension kan give merværdi til eksisterende data. Løsningen er lækkert i sit design, og skaber overblik og formidler data på en måde, som tjener som håndsrækning i beslutningsprocesser.'

Det Socioøkonomiske Aarhuskort viser registerdata om kommunens borgere, boliger og arbejdspladser på en let og overskuelig måde. Løsningen er udarbejdet, fordi der i Aarhus kommune er et bredt ønske om og et behov for at bringe registerdata i spil.

De mange data har et stort potentiale for at kvalificere og målrette den kommunale indsats via bedre beslutninger – til glæde for alle, da det giver et bedre grundlag at træffe beslutninger på og hjælper med at pege på, hvor politikerne og kommunens administration skal sætte kræfterne ind for at løse byens udfordringer.

Nyheder er værd at betale for

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/sociooekonomisk-aarhus-kort-faar-geodata-pris

GDPR