dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat
Små, grønne oaser skabes i Ørestad Syd
Visualiseringen giver et indtryk af, hvordan skovlommerne kommer til at se ud. Dog etableres hoppestubbene kun i én af lommerne.
Foto: By & Havn

Små, grønne oaser skabes i Ørestad Syd

I alt seks skovlommer skal være med til at færdiggøre bydelen, oplyser By & Havn.
14. AUG 2024 8.37

KØBENHAVN: Udviklingsselskabet By & Havn er gået i gang med at skabe såkaldte skovlommer i Ørestad Syd på Amager, oplyser selskabet.

De i alt seks nye skovlommer er designet til at skabe små, rekreative oaser midt i bebyggelsen og vil inkludere bænke, cykelstativer, planter og træer samt bede til opsamling af regnvand ved kraftigt regnvejr. I en af skovlommerne vil der desuden blive etableret en legeplads.

Fire af skovlommerne bliver anlagt i forbindelse med byggerier, som er færdigbyggede, mens de sidste to skal etableres, når to resterende bygninger er opført.

- Skovlommerne i Ørestad Syd vil være med til at færdiggøre bydelen og skabe flere uformelle mødesteder, som kan fremme sociale aktiviteter og skabe liv i området, siger Anne Skovbro, adm. direktør i By & Havn.

Anlægsprojektet ventes færdigt ved udgangen af 2024.

Fakta

  • Ørestaden er en 310 ha stor bydel i Københavns Kommune, lokaliseret på den vestlige del af Amager.
  • Bydelen er opdelt i fire kvarterer: Ørestad Nord, Ørestad City, Amagerfælled Kvarteret og Ørestad Syd.
  • Udviklings- og driftsselskabet By & Havn er 95 pct. ejet af Københavns Kommune. De sidste 5 pct. ejes af staten.

dotn

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.