dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Sjællands Universitetshospital får sengeafsnit færdigt et år før tid

Børneafdeling og afdelingerne for kræft- og hjertebehandling vil kunne modtage patienter i Køge i 2026.

SJÆLLAND: En af de sidste tre sengebygninger af Sjællands Universitetshospital i Køge bliver færdig et år før planlagt, og det betyder bl.a., at børneafdelingen og afdelingerne for kræft- og hjertebehandingen er færdige næste år, oplyser Region Sjælland.

Afdelingerne vil kunne modtage patienter i 2026, da der fx skal installeres strålekanononer, der skal kalibreres (justeres) i op til ni måneder, før de er funktionsdygtige. Samme år ventes de to resterende sengebygninger afleveret.

- At byggeriet bliver færdigt før tid er en rigtig god nyhed for borgerne i Region Sjælland. Det betyder, at vi tidligere end planlagt kan tilbyde behandling i helt nye rammer, og det kan vi godt være stolte af, siger formand for sygehusudvalget Anne Møller Ronex (R).

Det er et samarbejde med totalentreprenøren KHPT og Projekt Universitetshospital Køge, der har gjort fremrykningen af den ene sengefafdeling mulig. Og det kommer både hospital og patienter til gode, at afleveringen af bygningerne sker i to etaper, siger projektdirektør Helle Gaub:

- Erfaringsmæssigt ved vi, at det er en kompliceret opgave at overtage en bygning, tjekke for småmangler, flytte patienter og komme i fuld drift. Og nu vi får mulighed for at overtage en bygning før tid, er det bare med at komme ud over stepperne og gøre den indflytningsklar, parallelt med at de to øvrige bygninger bygges færdigt. Det skaber mere ro både for os og medarbejderne, der skal have mulighed for at lære de nye faciliteter at kende.

cwa

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.