dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi
Concttos panel: Marianne Thyrring, Direktør, DMI. Vivi Granby, Arkitekt, Bornholms Regionskommune. Helle Adelborg (S), borgmester i Hvidovre, Natalie Mossin, formand for Arkitektforeningen, Marianne Thyrring, Direktør, DMI, direktør i Region Midtjylland Jytte Gad Lauridsen, Vivi Granby, arkitekt, Bornholms Regionskommune.
Knud Abildtrup, dknyt

Samlet klima-appel: Staten må fastsætte centrale mål

Behovet for en mere samlet plan for klima-indsats er - stadig - på kommunernes, regionernes og de grønne organisationers dagsorden
17. JUN 2017 14.01

BORNHOLM: Kommunerne længst oppe i Harrestrup Å-systemet kan have lidt svært ved at se, hvorfor de skal bidrage økonomisk til løsninger på at begrænse vandmængderne under skybrud. For vandet giver jo først for alvor problemer i haver og ved huse længere nede, hvor vandløbet munder ud ved Kalveboderne.

Med det eksempel beskrev Hvidovres borgmester Helle Adelborg (S) på et debatmøde undder Folkemødet meget præcist, hvordan der er et stigende behov for, at de statslige myndigheder tager ansvaret på sig med at få ajourført data og ikke mindst defineret de overordnede rammer, så kommunerne ved, hvad de skal rette sig efter, når der bygges bassiner, graves render og etableres kanaler for bedst muligt at kunne modstå de stigende vandmængder.

Det er sagt før - for flere år siden bl.a. af KL - og nu blev det så formuleret igen, denne gang på Pilekroen, hvor Concito, den grønne tænketank, havde bestemt emnet: Er kommunerne klar til klimaforandringer?

Grundforudsætningen var ingen uenige i:  Som også FN's klimapael har sagt, skal vi regne med en permnent halv meters vandstigning inden for de kommende år.

Fra den midtjyske kunne direktør i Region Midtjylland, Jytte Gad Lauridsen, tilsvarende efterlyse behovet for klare statslige linjer, når kommuner omkring Gudenåen eller Storåen skal blive enige om, digehøjder og økonomiske ambitionsniveauer.

Fra Bornholm pegede arkitekt i regionskommunen Vivi Granby på, at økommunen har en noget anden situation end så mange andre ved ikke bare ingen nabokommuner at have, men også i kraft af klipperne - i hvert fald på halvdelen af solskinsøen - at have den hårde kystsikring, andre kommuner nu skal til at administrere etableringen af.

Marianne Thyrring, direktør for DMI, tilsluttede sig behovet for statslige klima-rammer, og foreslog derudover at etablere en hydrologisk myndighed, fordi der i dag ikke er en klart defineret myndighed, der har ansvaret for at holde øje med, 'hvor vandet er henne'?

I samarbejde med GEUS, Kystdirektoratet og  Naturstyrelsen foreslog DMI-direktøren således at etablere en egentlig hydrologisk varsling for bedst muligt at kunne modstå skybrudshændelser og stormfloder. Ikke mindst rettet mod beredskaber og forsyninger.

 

 

 

 

Deltagere:
Jarl Krausing, International chef, CONCITO. Marianne Thyrring, Direktør, DMI. Vivi Granby, Arkitekt, Bornholms Regionskommune. Helle Moesgaard Adelborg,

Natalie Mossin, Formand, Arkitektforeningen.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/samlet-klima-appel-staten-ma-fastsaette-centrale-mal

GDPR