Samarbejder om regnvand blomstrer

Grønne hustage, soppebassiner, en lille kopi af Roskilde Fjord, et frøernes paradis og belægninger på fortov og pladser, der suger vand. Klimatilpasningen har mange former. Det viser en ny pixibog, der samler op på 14 innovative projekter om klimatilpasning forskellige steder i Danmark, som er udgivet af innovationsnetværket Vand i Byer.

Centralt for regnvandsprojekterne er, at de alle er blevet til i samarbejde mellem universiteter, kommuner, forsyningsselskaber, borgere og virksomheder med almennyttige formål. En model, som bliver kaldt triple-helix, fortæller Ulrik Hindsberger fra Teknologisk Institut, der er leder af Vand i Byer:

- Nogle projekter er forskningstunge, mens andre er orienteret mod mere praktiske emner hos kommuner eller forsyningsselskaber, som typisk finansierer en stor del af projekterne. Uanset hvad, er det vigtigt, at alle parter kan byde ind, følge udviklingen og i sidste ende står på mål for det færdige projekt, siger han til dk-teknik.

Især er det vigtigt at få borgernes indspark med fra start, forklarer Ulrik Hindsberger:

- Når vandet bliver håndteret på overfladen fremfor i kloakkerne, kan borgerne se det, og vil derfor have en holdning til det. Derfor er det en forudsætning for succes, at folk bliver inddraget tidligt i processen, så de kan forstå tankerne bag og føle medejerskab.

Database til vidensdeling
En generel udfordring for de såkaldte LAR-projekter – lokal afledning af regnvand – er, at det afstrømmende vand skal være rent nok til at blive brugt rekreativt og til at styrke biodiversiteten.

Derfor har Peter Engelund Holm, der er professor i vandkvalitet ved Københavns Universitet, været med til at udvikle en database over de miljøfremmede stoffer, som regelmæssigt findes i regnvand. Ideen er at skabe en platform for vidensdeling.

- Man kan vanskeligt lave en generel manual for, hvordan man monitorerer kvaliteten af afstrømmet vand, fordi forureningsstofferne varierer alt efter, hvor i landet vandet falder, og hvilket projekt det skal indgå i. Databasen er derfor en mulighed for at fremvise og bidrage med erfaringer fra regnvandsprojekter, siger han til dk-teknik.

Første skyl går til kloakken
Der er generelt omkring 80 forskellige miljøfremmede stoffer i regnvand, som har været i kontakt med veje, bygninger, jorder osv. Forureningen stammer fra alt fra benzin og olie fra forbrændingsmotorer, vejsalt, tungmetaller, tjærestoffer fra eksempelvis nylagt asfalt, pesticider og næringsstoffer fra gødskning, forklarer Peter Engelund Holm, der også understreger, at der ofte er tale om lave koncentrationer.

Når et skybrud rammer, vil det første vand, det såkaldte first flush, som vasker overflader, der måske ikke har været udsat for regn et stykke tid, være mest forurenet.

- Derfor fører man typisk det her first flush til kloakker eller renser det, hvorimod det efterfølgende vand kan sendes direkte ud i rekreative projekter med mennesker, siger Peter Engelund Holm.

- Hele bagtanken er, at vi skal udnytte vandet i dagligdagen for eksempel til leg og læring og til at styrke flora og fauna. Det kræver, at der er styr på vandets kvalitet, så folk ikke bliver syge. Det er derfor et emne, som alle LAR-projekter skal forholde sig til, fortæller Ulrik Hindsberger.

Databasen over miljøfremmede stoffer i afstrømmet vand er stadig under udvikling.

Pixibogen om innovation og klimatilpasning er udgivet af netværket Vand i Byer, som er ét ud af 22 innovationsnetværk, som Styrelsen for Forskning og Innovation står bag. Du kan finde publikationen her.