Roskilde køber ekstra grøn strøm til elbusser
ROSKILDE: Når Roskilde sætter de nye elbusser ind fra årsskiftet, vil det være særligt grønne elbusser. Det sker, da elbusserne får deres strøm fra det almindelige elnet, som i Danmark består af 70 pct. grøn strøm, men nu har kommunen valgt at tilkøbe grøn strøm for de sidste 30 pct.
- Ved at betale ekstra til grøn strøm sikrer vi, at al strøm til at oplade elbusserne er produceret med vedvarende energi. Der er næppe tvivl om, at andelen af grøn strøm generelt vil stige i Danmark de kommende år. Vi har dog valgt, at elbusserne her og nu skal være så grønne som overhovedet muligt for at fremme de mål, vi som kommune har på klima- og energiområdet, siger formand for klima- og miljøudvalget Karim Friis Arfaoui (S).
De grønne certifikater koster 80.000 kr. årligt. De finansieres inden for den samlede budgetramme for busdrift.
esl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.