dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Regioner vil gøre den kollektive transport mere attraktiv

Sammen med DI Transport og Folketingets Transportudvalg afholder Danske Regioner torsdag konference med fokus på at gøre bus og tog mere attraktive.

Hvis udviklingen med stadig flere privatbiler på vejene skal vendes til, at flere tager bus eller tog, så skal det være mere attraktivt at gøre det. Derfor er der brug for samarbejde og fokus på både udvikling og priotering af den kollektive transport, mener Danske Regioner og Dansk Industri (DI) Transport. 

- Det nytter ikke noget, at man ikke kan komme til og fra og arbejde eller uddannelse uden egen bil. Hvis bussen er forsvundet, så bliver stadig flere tvunget til at købe bil nummer to, hvilket vil øge presset på vores veje og udledningerne af CO2, siger næstformand for Danske Regioner Mads Duedahl (V).

I forbindelse med en konference torsdag i samarbejde med Folketingets Transportudvalg og DI Transport peger regionerne på flere konkrete projekter, der kan gøre det mere fordelagtigt at tage den kollektive transport til job og fritidsaktivitetet.

Se mod Skåne

Parkér og Rejs-løsninger, simplere takstsystem og delecykler er nogle af de tiltag, der fremhæves.

- Vi behøver ikke opfinde den dybe tallerken, siger formand for regional udvikling i Danske Regioner Anders G. Christensen (V) og opfordrer til at se mod nabolandet Sverige.

- Lad os tage ved lære af Skåne, hvor de har haft en flot udvikling af kollektiv transport og sammenhængende mobilitet. Regionen er primus motor for brugervenlige takstzoner og sammenhængende mobilitet på tværs af kommuner og transportformer. Det vil vi gerne gentage i Danmark, siger han.

I Skåne har man siden 1999 stilet mod at fordoble turene i den kollektive transport, og i dag foregår 31 pct. af alle ture her.

cwa

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.