Region har 58 mio. kr. til gode fra dagbøder for forsinket OUH
SYDDANMARK: Region Syddanmark har endnu ikke set en øre fra de udstedte bøder til de italienske hovedentreprenørerer for forsinkelsen af byggeriet af det nye Odense Universitetshospital (OUH), der i runde tal svarer til 58 mio. kr. skriver TV2 Fyn. Nyt OUH forventes først at være indflytningsklart i 2027, og regionen håber, at en færdig tidsplan er klar om mindre end to måneder.
Som tidligere fortalt har regionen siden 18. december sidste år udstedt bøder for forsinkelsen på 960.000 dagligt - dagbøder er sædvanlig praksis i anlægsprojekter, når der opstår forsinkelser som en kompensation, entreprenøren skal betale pr. dag, byggeriet eller aftalte delmål er forsinket.
- Arbejdet skrider frem, men de milepæle, der udløste dagboden, er stadig ikke i mål. Når milepælene er nået, stopper kravet om dagbod, hedder det i et svar til TV 2 Fyn fra regionens presseafdeling. Det oplyses samtidig, at parterne er i konstruktiv dialog, og at det er helt i overensstemmelse med deres aftaler.
- Hovedentreprenøren OHPT har allerede sidste år sagt, at de også har krav mod Region Syddanmark, og hvis disse krav er berettigede, skal de naturligvis modregnes de krav, regionen har mod dem. I øjeblikket foregår et større analysearbejde, der skal klarlægge, hvilke krav der er berettigede, og hvilke der ikke er. Afregningen afventer, at man har behandlet modkravene, hedder det i svaret.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.