dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Randers godkender ny anvendelse af ulovlige boliger

Kommunen har tidligere opgivet at ændre lokalplanen for ti handicapboliger, der nu i stedet skal bruges til medborgerhus.

RANDERS: En langstrakt sag om en ulovlig opførsel af ti handicapboliger i et industriområde i Paderup har nu fundet sin løsning. Et flertal i Randers Byråd har besluttet i stedet at bruge bygningerne til et medborgerhus bestående af et hovedhus og fem klyngehuse, fremgår det af byrådsreferatet.

Byggeriet startede i 2022, men i september sidste år slog Planklagenævnet fast, at det var i strid med lokalplanen for området. Sagen var påklaget af foreningen Lev, der ikke mente, at området var værdigt for de udviklingshæmmede borgere, der skulle bo der.

I december 2023 opgav byrådet at lave en lokalplan, der lovliggjorde byggeriet. Ifølge den eksisterende lokalplan er området beregnet til "detailhandel, kontorer, hoteller, restauranter, klinikker, offentlige formål og lignende publikumsorienterede formål".

Med det nye medborgerhus forsvinder de nuværende aktivitetstilbud på Marienborgvej, der i stedet skal ombygges til seks midlertidige boliger. Flere boliger etableres derudover i forbindelse med et andet projekt, Kastanievej 12, så der her etableres permanente og ikke kun midlertidige boliger.

For beslutningen om at etablere nyt medborgerhus i Paderup stemte 22 medlemmer af byrådet, tre undlod at stemme, mens seks stemte imod.

Som et af argumenterne for at stemme imod, bemærkede Velfærdslisten, at lovligheden af beslutningen er tvivlsom, da det reelle formål med det nye medborgerhus er at flytte aktivitetstilbud fra Marienborgvej, og at disse ikke er publikumsorienteret men en visiteret ordning.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.