Punktum:
Politikere lukker Letbane-sagen i Odense
ODENSE: Politikerne i Odense har slået fast, at der ikke havde været forsøg på at gemme oplysninger i en rapport, som viste, at de mange støjgener fra letbanens anden etape kunne have været undgået. Det skete på Odense Letbanes årlige foretræde i økonomiudvalget onsdag, skriver Fyens Stiftstidende.
Bestyrelsesformanden i Odense Letbane, Jesper Rasmussen, har erkendt, at man godt kunne have fremlagt rapportens resultater mere tydeligt. Efter rapporten blev offentliggjort blev den sendt i høring, hvor hele rapporten kunne læses. By- og kulturrådmand Søren Windell (K) mener, at Odense Letbane kunne have været mere tydelig i kommunikationen, men at det nu er på tide at se fremad og få løst udfordringerne med støj så vidt muligt. Borgmester Peter Rahbæk Juel (S) er meget enig.
- Der er ikke noget, der er blevet gemt væk, men det er rigtigt, at det har stået meget langt nede i en rapport, hvor der selvfølgelig er en større risiko for, at folk ikke læser det. I bagklogskabens klare lys kunne det godt have stået tydeligere i dagsordensteksten, som jeg også læser, siger han.
Støjgener kan undgåes
Odense Letbane og bygherren fra Odense Kommune blev i 2021 klar over, at letbanens etape to kan opføres uden støj- og vibrationsgener, som mange naboer til letbanens etape et døjer med. Oplysningerne kommer fra en rapport fra Cowi, som har lavet miljøundersøgelserne af letbanen.
Rapporten viser, at letbanens anden etape kan bygges med et såkaldt fjedersystem, som kunne reducere generne for samtlige husstande på strækningen, så generne vil være under grænseværdierne. Samtidig ville en vibrationsdæmpende gummimåtte dæmpe lydgener på en del af strækningen. I øjeblikket har 90 naboer til letbanens etape et indsendt klager til Ekspropriationskommissionen, som skal afgøre, om borgerne har ret til at blive eksproprieret eller få en erstatning. Da rapporten med mulighederne for at forebygge støjgener blev offentliggjort stod første etape af letbanen næsten færdig.
Rettelse: Tidligere fremgik det i artiklen, at byrådet ikke kendte til den omtalte rapport. Dette er forkert og derfor rettet. Derudover fremgik det, at Jesper Ramussen erkendte, at rapporten kunne have været fremlagt tidligere. Dette er ligeledes forkert og derfor rettet. Det er blevet præciseret, at det kun er på letbanens anden etape, at støjgener kan forebygges, da viden om støjgenerne først er blevet kendt kort før etape et åbnede.
SRS
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.