Otte store infrastrukturprojekter får samlet tæt ved halvanden mia. i EU-støtte
Otte danske infrastrukturprojektet har fået et samlet støttebeløb på omkring 1,478 mia. kr. fra EU's infrastrukturfond Connecting Europe Facility (CEF). Heraf tildeles Femern Bælt-forbindelsen 1,188 mia. kr. i støtte til det videre arbejde med anlæg af sænketunnelen, oplyser Transportministeriet.
- At Femern Bælt-forbindelsen endnu en gang modtager støtte understreger vigtigheden af forbindelsen. Tunnelen er vigtig både for Skandinavien og Centraleuropa, og støttemidlerne viser, at der er bred enighed om forbindelsens store betydning for det trans-europæiske transportnet - EU’s strategisk vigtigste transportinfrastruktur, siger transportminister Thomas Danielsen (V).
Blandt modtagerne er også Fredericia Havn, der får 50 mio. kr. til forbedringer og anlæg - bl.a. en udvidelse af containerterminalen, og Aarhus Havn, der får 39,8 mio. til bl.a. elforsyning til visse containerskibe.
Der var 18 danske ansøgninger ud af i alt 296. 94 ansøgninger om støtte til anlæg af infrastrukturprojekter på det transeuropæiske transportnet (TEN-T) blev godkendt til at modtage støtte. Transportnettet har til formål at styrke det indre marked ved bl.a. at fjerne flaskehalse og fremme mere effektive, grænseoverskridende transportkorridorer.
Se Oversigt over danske projekter der har modtaget støtte
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.