Organisation: Pas på med at nedlægge plejeboliger
På 10 år er der blevet 23 procent færre plejeboliger per ældre. Det fremgår af en analyse, som organisationen BL – Danmarks Almene Boliger har lavet.
I 2010 var der 196 plejeboliger per 1.000 personer, der er fyldt 80 år og ældre. I 2021 var der kun 150 plejeboliger per 1.000 personer i gruppen af de ældste.
På trods af de mange nedlagte plejeboliger står der lokalt nogle steder stadig plejeboliger tomme. Man skal dog i kommunerne tænke sig godt om, inden man nedlægger flere pladser, mener Solveig Råberg Tingey, viceadministrerende direktør for BL - Danmarks Almene Boliger.
- Der er rundtom i landet lommer, hvor der af demografiske årsager er tomme boliger – herunder også plejeboliger. Man skal dog være forsigtig med i blinde bare at nedlægge plejeboligerne, siger hun.
Gruppen af 80+-årige vokser
Ifølge BL-analysen er mere end halvdelen af dem, som bor i en plejebolig, nemlig 80 år eller ældre. Netop denne gruppe forventes frem til 2040 at vokse med 190.000 personer. Det er en stigning på knap 63 procent.
- Der er betydelig flere ældre på vej. Der kan blive brug for i højere grad at tilpasse boligmassen, hvis vi i fremtiden også vil sikre dem, der selv ikke med hjemmehjælp er i stand til at klare sig i eget hjem, en bolig, hvor de får den nødvendige pleje, forudser Solveig Råberg Tingey.
Den almene boligsektor er en stor aktør, når det gælder plejeboliger. Ud af 44.600 plejeboliger ejer de almene boligorganisationer 12.500.
Kommunerne ejer 30.000. Af dem administreres næsten en tredjedel af de almene boligorganisationer.
Læs mere om analysen her.
dotn
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.