dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat
Opgravning af mink begynder i næste uge
Først blev de begravet, og nu skal de op igen. Opgravningen af mink bl.a. her ved Holstebro starter i næste uge.
Foto: Morten Stricker, Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

Opgravning af mink begynder i næste uge

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) estimerer, at det vil tage to måneder at opgrave og forbrænde minkene.

HOLSTEBRO / VIBORG: Opgravning og forbrænding af fire millioner mink begynder i næste uge. Det oplyser minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn (S), på et samråd onsdag.

Dermed kan borgerne omkring militærområderne ved Nørre Felding ved Holstebro og Kølvrå ved Karup snart se frem til at få gravet minkene op.

Rasmus Prehn advarer dog om, at der vil være store lugtgener for borgerne i en periode på nogle uger. Derfor ønsker regeringen at afsætte ekstra penge til opgravningen for at sikre, at opgravningen og forbrændingen af mink kan forløbe gnidningsfrit.

- Jeg synes, det er ærgerligt og urimeligt overfor borgere i lokalområdet, hvis vi er nødt til at stoppe opgravningen, for at genbesøge finansudvalget for at få ekstra midler. Derfor har vi brug for en buffer, siger ministeren.

Han var kaldt i samråd af Venstre og Dansk Folkeparti, der er kritiske over for, at der afsættes markant flere penge end de 72,2 mio. kr., som opgaven skønnes at koste.

Det skyldes dog hensynet til borgerne kombineret med, at myndighederne aldrig tidligere har haft til opgave at opgrave og bortskaffe fire millioner mink, siger Rasmus Prehn.

Ministeren oplyser, at det sammenlagt vil tage to måneder at bortskaffe minkene. Cirka en måned på hver at de to lokationer.

Ritzau

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.