Odenses borgmester går ind i kampen for megakoncerterne
ODENSE: De ulovlige megakoncerter, som er blevet afholdt på Dyreskuepladsen i Odense Kommune kommer ikke til at være fortid, hvis det står til borgmester Peter Rahbæk Juel (S).
På sin Facebook-side har borgmesteren nemlig lavet et opslag, hvor han viser sin klare støtte til de store koncerter - på lovligvis.
Han skriver bl.a. at disskussion om, hvorvidt Odense skal være en stor koncert- og eventby igen er blusset op efter, at "Planankenævnet har vurderet, at det er nødvendigt med en lokalplan for Dyrskuepladsen for at kunne afholde store koncerter. Et lokalplanarbejde som By- og Kulturudvalget allerede satte i gang for et halvt år siden."
"De koncerter vil jeg gerne sætte mig i spidsen for, at vi får flere af. Og jeg er helt sikkert på, at vi kan gøre det igen. Hvis der ikke bliver spændt ben for projektet!," skriver han efter en opremsning af koncerter med kunstnere som Bruce Springsteen, Guns N' Roses og Rammstein, der alle har været forbi buen.
60 hustande går imod
En forening som tæller 60 husstande er utilfredse med bl.a. støjen fra koncerterne. Borgmesteren påpeger, at de 60 husstande ligger i et område med 2459 hustande.
"Talsmanden for de 60 husstande har gentagende gange udtalt, at han ikke har noget imod store koncerter. De skal bare ikke være på Dyrskuepladsen. I den virkelig verden hænger det bare ikke sammen," skriver Peter Rahbæk Juel.
Han skriver også, at Odense Kommune har kaldt til borgermøder og lyttet på borgernes bekymringer, hvilket har ført til, at kommunen har sørget for at tungtrafik bliver ført væk fra de udsatte boligområder, når der afholdes koncerter på Dyreskuepladsen.
Dialog er vejen frem
Den nye lokalplan, som er undervejs forventes at være klar i foråret 2025. Indtil da håber Peter Rahbæk Juel, at uenighederne kan manes til jorden gennem dialog.
"I stedet for at gøre en i forvejen velhavende stjerneadvokat endnu rigere, kunne foreningen med de 60 kritiske naboer overveje, om den ikke den selv skulle lytte til omgivelserne og gå på kompromis og søge dialogens vej," skriver han og fortsætter:
"Vi står i hvert fald klar fra kommunens side til at gå i dialog om, hvordan vi afvikler et relativt få antal koncerter i nærområdet til størst mulige tilfredshed for de fleste. Den dialog opfordrer jeg foreningen til. I stedet for konflikt, kompromisløshed og dyre københavnske stjerneadvokater."
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.