Ny aftale sikrer danskerne hurtigere hjælp efter stormflod
Bedre vejledning, ny læringsplatform og hurtigere kontakt til skadeslidte. Det er blot nogle af de tiltag, som en ny aftale sikrer danskerne.
Regeringen er nemlig - i samspil med brancheorganisationen Forsikring & Pension (F&P) - blevet enige om en række initiativer, der skal give danskere, der bliver ramt af stormflod en bedre oplevelse.
Aftalen kommer bl.a. i kølvandet på, at mange familier i efteråret og vinteren sidste år stod med ødelagte boliger, butikker og ejendomme, da store vandmasser ramte Danmark som følge af stormflod. For at sikre god og kort sagsbehandling hos forsikringsselskaberne gennemføres nu seks tiltag, som skal hjælpe danskerne hurtigere og bedre, hvis uheldet er ude.
- Vi skal sikre stormflodsramte danskere bedre fremover. Det er en hård oplevelse at se sit hjem stå under vand. Der skal ikke gå et halvt eller helt år, inden de skadesramte får afklaring på deres sag. Sagsbehandlingen skal op i gear. Det sikrer vi nu med de nye initiativer, som fastsætter helt konkrete mål for sagsbehandling af stormflodssager, siger Erhvervsminister Morten Bødskov (S) og fortsætter:
- For eksempel skal der være kontakt mellem den skadesramte og forsikringsselskabet indenfor 24 timer efter anmeldelse. Det er afgørende, at vi har et set-up, der griber ofrene og yder støtte fra første dag med en hurtig og effektiv hjælpende hånd.
De seks initiativer
- Hurtigere kontakt til skadeslidte
- Udlicitering må ikke forringe sagsbehandling
- Bedre vejledning af borgere
- Styrket koordination og dialog
- Ny Naturskadebasen
- Etablering af læringsplatform
Kilde: Erhvervsministeriet
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.