Nordfyn henter ny chef fra Herlev
NORDFYN: Nordfyns Kommune har ansat Helle Lagersted Jørgensen som ny chef for Klima og Infrastruktur. Hun tiltræder stillingen 1. januar 2025. Som chef for Klima og Infrastruktur får Helle Lagersted Jørgensen ansvaret for at lede kommunens klimaindsatser og sikre udviklingen og vedligeholdelsen af de fysiske rammer i Nordfyns Kommune.
Helle Lagersted Jørgensen kommer fra en tilsvarende stilling i Herlev Kommune. Desuden har hun arbejdet med ledelse i otte år i henholdsvis Herlev og Lejre kommuner. Dermed har hun indgående indsigt i trafikplanlægning og vejprojekter, ligesom hun har erfaring fra andre fagområder som klimatiltag, skybrudssikring, byggeprojekter, bygningsrenovering mv.
- Helle bringer en bred erfaring fra driftsområdet med sig og har solid indsigt i mange af de opgaver, som stillingen indebærer. Vi står over for en spændende periode med store anlægs- og udviklingsprojekter, klimatilpasning og ambitiøse klimamål. Her får Helle en central rolle i tæt samarbejde med vores ledelsesteam og engagerede medarbejdere, siger Direktør for Teknik, Erhverv og Kultur, Louise Rasmussen.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.