dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Kun begrænset forbedring imod kvælstofudledning

Miljøminister Lea Wermelin (S) er skuffet over begrænsede forbedringer i årets Novana-rapport, mens Landbrug & Fødevarer er mere positivt stemt over indsatsen.
11. NOV 2019 15.51

Årets Novana-rapport fra Aarhus Universitet viser kun en begrænset forbedring i mængden af kvælstofudledningen. Således var niveauet for kvælstofudledningen kun en smule lavere, efter der er blevet korrigeret for, at 2018 var et særligt tørt år. Udledningen i 2018 var på 58.000 ton, og selvom det er et fald fra 60.000 ton i 2017, er det skuffende i forhold til udviklingen de senere år: 

- Vi skal passe godt på vores vandmiljø. Men de nye tal viser desværre, at kurven for udledninger af kvælstof til vandmiljøet ikke knækker. Derfor tager vi allerede nu fat på den kvælstofregning, som den tidligere regering har efterladt med landbrugspakken og styrker indsatsen markant næste år, siger miljøminister Lea Wermelin (S).

Regeringen har med finanslovsforslaget fremlagt sin ambition om at opjustere den målrettede regulering af landbruget i 2020 med en tredobling af indsatsen fra i år til næste år for at yderligere at reducere kvælstofudledningen. 

Mere optimistisk er viceområdedirektør for vand og natur i Landbrug & Fødevarer, Anders Panum Jensen, som fokuserer på, at der har været et fald i kvælstofudledningen fra 2017 til 2018. 

'Det er opmuntrende for alle de mange landmænd over hele landet, der er aktive medspillere på at reducere tabet af næringsstoffer fra fødevareproduktionen,' skriver han i en skriftlig kommentar til Altinget.

Nye stoffer bekymre
Rapporten viser derudover, at der er flere fund af sprøjtemidler i både drikkevand og grundvand end tidligere. Fundet skyldes blandt andet, at man er begyndt at måle efter særlige nedbrydningsprodukter fra sprøjtemidler, man hidtil ikke har målt efter, hvorfor man fra næste år vil måle efter cirka 400 nye stoffer. 

- Det er dybt bekymrende, at der findes flere og flere rester af sprøjtemidler i vores grundvand. Vi er begyndt at kontrollere for langt flere stoffer nu, og jeg har også sat gang i en kortlægning af udfordringerne for vores grundvand som udgangspunkt for en bedre beskyttelse af drikkevandet, siger miljøministeren. 

esl

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.