Midt- og vestjyske borgmestre sender tog-brev til minister
Seks borgmestre fra Midt- og Vestjylland har sammen skrevet et brev til transportminister Benny Engelbrecht (S) vedrørende togforbindelsen til København, som uden nye løsninger hænger i en tynd tråd. Det skriver TV Midtvest.
Problemet er, når jernbanen fra Vejle til København efter planen bliver elektrificeret, mens strækningen fra Vejle til Struer ikke bliver det, er man nødt til at skifte tog undervejs på turen til/fra København. Og den ekstra tid ved et togskifte kan få store negative konsekvenser, lyder det fra borgmestrene fra Struer, Holstebro, Herning, Lemvig, Ikast-Brande og Ringkøbing-Skjern.
- Jeg forstår godt det ønske, der er i Vestjylland i forhold til at bevare togforbindelserne. Men noget af det, vi overvejer, er, kan batteriteknologi være med til at hjælpe os her. I øjeblikket er vi i gang med at teste batteriteknologien på danske toge, blandt andet i Vestjylland. Og når vi bliver klogere på de tests, så er det en vej, som jeg synes skal undersøges nærmere, siger transportminister Benny Engelbrecht (S).
esl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.