Kvinder indtager pladser og gavle

I en stibe kommuner arbejdes der allerede på forskellig vis for at virkeliggøre kulturminister Jakob Engel-Schmidts (M) ambition om, at kvinder skal fylde mere i det offentlige rum – helt bogstaveligt – i form af statuer af historiske kvindeskikkelser.

Ambitionen blev i første omgang formuleret af ministeren op til kvindernes kampdag 8. marts 2024 og her midt i august efterfulgt af, at han igangsætter en national kortlægning af kunst i det offentlige rum.

Ingen ved nemlig præcis, hvor underrepræsenterede kvindestatuer er ift. mandeditto. Ifølge en rundspørge foretaget af Jyllands-Posten i sommeren 2023 er 31 ud af 321 statuer og buster i danske byrum af kvinder.

Avantgardekunst i Aabenraa

I Aabenraa har man tidligere på året som en del af fejringen af avantgarde-kunstneren Franciska Clausen, der i år ville være fyldt 125 år, afsat 100.000 kr. til et nyt kunstværk i det offentlige rum. Det bliver dog ikke en en statue, skrev JydskeVestkysten dengang.

- Nej, nej, nej – vi har ikke en buste eller en statue af Franciska Clausen på vej. Det er ikke ret ofte, der bliver lavet naturalistiske statuer som for eksempel rytterstatuer med konger mere. De bliver nærmere revet ned, fordi de er blevet ukorrekte i forhold til tidsånden, sagde formanden for kommunens billedkunstråd, arkitekt Jørgen Hoeck.

Det ender i stedet med en ruminstallation udført af kunstneren Tine Bay Lührssen. Den skal stå på et hjørne tæt på det nu nedrevne "Clausens Palæ", hvor Franciska Clausen boede i en stor del af sit liv.

Michaëlis og måske Jensen 

I Randers hædrede man for fire år siden forfatteren Karin Michaëlis, der for 100 år siden var en af de mest populære i Europa, med en buste.

I det hele taget er der mange kvindeskulpturer i byen, konstaterede Randers Amtsavis, da den i foråret tog kulturministerens opfordring op og så sig rundt i byrummet.

"Hvis man tæller revl og krat med, er der nærmest dødt løb mellem kvindelige og mandlige statuer og skulpturer i Randers. Den store forskel er, at flere af kvinderne er nøgne. De skal ses som mandens hyldest til kvindekroppen, og ikke hvad kvinden har udrettet af store ting", lød det bl.a. i artiklen, hvor en konkret, historisk randrusiansk kvinde, som kunne være en hæder værd, også nævnes: kogebogsforfatteren Frk. Jensen.

Arkæolog på gavlen i Thisted

I Thisted har man netop indviet et gavlmaleri på det lokale musikteater. Det viser en af de første kvindelige arkæologer, Augusta Zangenberg (1846-1915).

Værket er lavet af den aalborgensiske kunstner Frida Stiil Vium og opføres i anledning af Thisteds 500-års jubilæum.

- Der er tale om en ikonisk kvinde for Thisted. Maleriet er både noget pænt at se på, men også noget at formidle ud fra, siger Eva Sjælland, der er leder af Kulturrummet i Thy, til TV MidtVest.

Lydkunst i Kolding

Allerede i foråret tog et netværk i Kolding handsken op med en lydvandring om byens stærke kvinder.

- Hvis vi kigger rundt i byrummet, vil man tænke, at mændene byggede Kolding, og det er jo ikke rigtigt. Dronning Dorethea har grundlagt så mange ting og gjort fantastisk meget for vores by. Den burde hedde en dronningeby, og det er jo sådan nogle ting, vi mener er væsentligt at få formidlet, sagde medlem af netværket "Art Pico" Dorthe Christiane Zinck Iversen til TV Syd dengang.

På den 1,5 km lange lydvandring i Kolding midtby kan man møde seks kvindelige fyrtårne og besøge to steder, hvor kvinder har markeret sig i historien. 

Blixen og Nørgaard

Nogle kvinder repræsenteres allerede af vægtige vidnesbyrd i form af statuer.

Forfatter Lise Nørgaard fik som en af de få en skulptur af sig selv afsløret, mens hun levede. Det skete i 2010 i hendes fødeby Roskilde, da hun var 93 år. For hendes for længst afdøde forfatterkollega Karen Blixen skete det så sent som i april 2024, da en bronzestatue af hende blev rejst på Sankt Annæ Plads i København.

Men betyder det noget, hvem der står rundtom i statueudgaver? Ja, mener kulturministeren, som har sat arbejdet i gang.

- Dem, vi vælger at hylde og støbe i bronze, er også dem, vi spejler os i. Det er samfundets måde at sige, at her er mennesker, der har gjort en ekstraordinær forskel. Og hvis det kun er mænd, sender vi et stærkt signal til alle, der går på vores gader og stræder om, at det her samfund er skabt kun af mænd. Og det er det faktisk ikke, har Jakob Engel-Schmidt udtalt til DR.