dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat
Kulturkunder i Nordjylland får gratis offentlig transport
Gæster skal nudges til at tage bussen i stedet for bilen, når de skal til koncerter m.v.
Foto: Nordjyllands Trafikselskab

Kulturkunder i Nordjylland får gratis offentlig transport

Billetgebyr på 7 kr. skal skaffe finansiering til gratis busser for gæster i kongres- og kulturcenter.

AALBORG / NORDJYLLAND: Hvert år har Aalborg Kongres & Kultur Center, AKKC, besøg af næsten 100.000 publikummer, og de fleste af dem ankommer i bil. 

Nu søsætter centret sammen med Nordjyllands Trafikselskab og Ticketmaster et pilotprojekt, som skal få flere til at tage offentlig transport.

I et foreløbig et år vil alle billetter blive tillagt et transportgebyr på 7 kr., og til gengæld vil gæsterne kunne køre gratis frem og tilbage til kongrescentret fra hele Nordjyllands Trafikselskabs område. 

- Vi har længe haft fokus på at minimere CO2-belastningen, der kommer fra de gæster, der hvert år vælger at køre til Aalborg og AKKC i bil. Vi ved, at forbrugeradfærd er noget af det sværeste at ændre, og det tager tid. Med dette pilotprojekt kommer vi til over et helt år at nudge vores kulturkunder, siger projektleder Susanne Kabel fra AKKC.

Populær pris

Projektet "Sammen om en grønnere kultur" er ifølge AKKC landets første af sin art i den skala. 

"Det bliver spændende at følge, i hvor høj grad nordjyderne er klar til at lade bilen stå. Men lad os nu se - det er jo gratis at bruge, og den pris kan alle nordjyder normalt godt lide," skriver parterne i en pressemeddelelse.

AKKC er en selvejende institution, hvor bestyrelsen består af 11 medlemmer, hvoraf tre er udpeget af byrådet i Aalborg, og én repræsenterer de øvrige nordjyske kommuner, mens de øvrige repræsenterer kulturliv, medarbejdere, DA, FH og erhvervslivet.

Nordjyllands Trafikselskab er ejet af Region Nordjylland og de 11 nordjyske kommuner.

ak

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.