Kommunerne presses af behovet for skoler og dagtilbud

Kommunerne har næste år brug for at bygge nye skoler, daginstitutioner og renovere bygninger, veje og anlæg for samlet lidt over 25 mia. kr. viser en rundspørge lavet af KLs nyhedsbrev Momentum. I år er der afsat 18,5 mia. hvilket er en rekordlav anlægsramme, der bl.a. er påvirket af inflation og krigen i Ukraine. 

Udover at anlægsrammen i 2023 var rekordlav, så påvirkes næste års behov for nye skole og institutioner også af, at der er kommet knap en halv mio. flere borgere i landet. Det bevirker, at der ikke siden kommunalreformen har været så få kommunale anlægsmidler pr. borger som i 2023.

Knap to ud af tre kommuner svarer i Momentums rundspørge, at den demografiske udvikling skaber behov for nye daginstitutioner, og 35 pct. svarer, at de mangler skoler. Næsten seks ud af ti kommuner oplever et efterslæb på veje og skoler. Det er især store tilflytninger af børnefamilier, der øger behovet for at investere i nye institutioner i kommunerne. Tilbagemeldingerne er en klar indikation på, at anlægsrammen bør hæves i de igangværende økonomiforhandlinger, mener KLs formand Martin Damm (V).

- Regeringen vil sikkert sige, at det er for tidligt at lempe finanspolitikken, og at vi skal tøjle kapacitetspresset, for at bekæmpe inflationen og at investeringer i den grønne omstilling skal prioriteres. Men for os har behovet ikke ændret sig – tværtimod. Så vi kæmper for et højere anlægsniveau i de nuværende økonomiforhandlinger, og udviklingen i bygge- og anlægsbranchen viser jo også, at der begynder at være rum for yderligere investeringer, siger Martin Damm. 

Vækstkommuner presses

En af de kommunerne, der oplever stor tilflytning og derfor har brug for at investere i nye velfærdsinstitutioner er Skanderborg.

- Vi skal have bygget to nye skoler, syv nye børnehaver og etableret 70 nye plejehjemsboliger. Det kan godt bringe os i problemer i forhold til tidsplanerne for de projekter, hvis ikke regeringen via anlægsrammen vil give os i kommunerne mulighed for at indfri de forventninger til velfærd, som den jo ikke selv tøver med at stille borgerne i udsigt, siger borgmester Frands Fischer (S).

Skanderborg Kommune har i 2024 et anlægsbehov på 250 mio. kr. og presses yderligere af, at botilbudslandsbyen Sølund har brug for renovering og tilbygning. Sølund bruges af 36 kommuner fra hele landet.

Et andet eksempel er Lejre Kommune, der næste år får brug for i al fald 30 mio. kro. ekstra til anlægsopgaver i forhold til i år, vurderer borgmester Tina Mandrup (V). I forbindelse med sidste års budget måtte politikerne fx trække et løfte om en ny kunstgræsbane til en af kommunens fodboldklubber i land, fordi kommunen ramte anlægsloftet.

- Det er virkelig frustrerende som politiker at skuffe borgere, som har fået stillet noget i udsigt. Den slags situationer vil jeg håbe, vi ikke kommer til at står i igen i år, siger Tina Mandrup til Momentum.

Udfordret på velfærdsydelser

Professor og ekspert i kommunal økonomi ved Vive (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter) Kurt Houlberg betegner kommunernes situation som ekstraordinær. 

- Sidste år blev anlægsrammen faktisk reduceret, fordi man fra regeringens side ikke ville puste yderligere til inflationen. Derfor er der et opdæmmet anlægsbehov, siger han.

- I kombination med, at kommunerne i disse år får flere ældre og flere børn, som skaber et behov for nye daginstitutioner, skoler og ældreboliger, lægges der et pres på anlægsbudgetterne. Det kan betyde, at kommunerne bliver udfordret på at kunne levere velfærdsydelser, hvis de ikke får rum til at investere, vurderer Kurt Houlberg. 

Også nye krav til kommende byggerier, såsom et nyt energieffektiviseringsdirektiv og et kommende bygningsdirektiv fra EU, kræver massive investeringer i bl.a. offentlige bygninger, lyder det fra direktør i DI Byggeri Anders Stouge:

- For eksempel vurderes det, at energieffektiviseringsdirektivet vil kræve, at der årligt bliver istandsat ca. tre gange så mange offentlige bygninger, end man gør i dag. Man bør afsætte målrettede midler til offentlige investeringer, som opfylder kravene fra EU, siger Anders Stouge. 

cwa