Kommuner får mulighed for at forbyde fossile biler i nye nulemissionszoner
Det kan blive slut med køretøjer med forurenende udstødning i afgrænsede områder i de danske byer.
Et bredt flertal bestående af regeringen, SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet, har nemlig stemt en ny lov igennem, der fra årsskiftet giver landets kommuner mulighed for at indføre nulemissionszoner.
Miljøminister Magnus Heunicke (S) kalder udviklingen for et naturligt skridt at tage i kampen for at nedbringe skadelige partikler i byerne og omstille transporten.
- Trafikken er én af de største kilder til forurening i byerne. Særligt i myldretiden er luftforureningen fra trafikken dominerende på vores travle gader. Med denne lov giver vi nu alle landets kommuner mulighed for at indføre zoner, hvor der ikke må køre fossile køretøjer. Det kan bidrage til reducere den lokale luftforurening og give renere luft til borgerne i området, siger miljøministeren.
Længe efterspurgt mulighed
Muligheden for at indføre nulemissionszoner i byerne har længe været efterspurgt af kommuner, som vil have nedbragt luftforeningen lokalt, og flere steder arbejder man allerede med planer om, hvor de kan indføres.
Det gælder fx i Aarhus Kommune, der allerede som en del af et treårigt forsøg har indført nulemissionszone for benzin- og dieselkøretøjer.
Men det er ikke kun i de store byer, at man nu kan fremme nulemissionskøretøjer i udvalgte områder i byen. Loven giver alle landets kommuner lov til at indføre en nulemissionszone i et afgrænset område. Med loven kan kommunalbestyrelserne vælge mellem to typer af nulemissionszoner – en, som omfatter persontrafik eller en, som omfatter al trafik inklusive varetransport.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.