Kommunale ventetider på byggesager halter stadig bagud
Mens servicemålet for sagsbehandlingssager for simple konstruktioner og enfamiliehuse er på 40 dage, er der stadig mange kommuner, der ikke kan overholde det. I nogle tilfælde er ventetiden tæt på eller overstiger et helt år, og dette på trods af at kommunerne har fået færre sager, oplyser Dansk Ejendomsmæglerforening.
Foreningen oplyser, at 59 kommuner har længere ventetid på sagsbehandlingen til trods for, at de har færre sager, når det kommer til henholdsvis simple konstruktioner og enfamiliehuse.
Kommunerne halter også bagud, når det kommer til sagsbehandlingstiden for industri- og lagerbygninger samt etagebyggerier til brug for erhverv og bolig. Der er i alt 54 kommuner, der ikke kan overholde servicemålet for industri- og lagerbygninger, mens det for etagebyggeri til brug som bolig er 63 kommuner, der venter længere end servicemålet siger.
Anbefaler et fasttrack-system
- Det er simpelthen ikke godt nok, at danskerne i nogle kommuner skal vente et halvt år eller længere. Vi kan se enkelte kommuner, hvor ventetiden på simple konstruktioner er tæt på eller over 1 år. Det må kunne ændres, siger Dansk Ejendomsmæglerforenings direktør Ole Hækkerup.
Derfor anbefaler Dansk Ejendomsmæglerforening, at politikerne overvejer at indføre et fasttrack-system. Hvis en sag indeholder klimatiltag ud over, hvad der kræves i byggeloven, så skal sagsbehandlingen holdes under 30 dage.
På den måde kan man både opnå en kortere sagsbehandlingstid og motivere bygherren til at tænke mere klimavenligt.
hss
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.