Kalundborg vinder sag i sommerhus-strid
KALUNDBORG: Efter en tvist mellem en række sommerhusejere og Kalundborg Kommune om, hvem der skal sørge for vedligeholdelsen af en adgangsvej til stranden ved et sommerhusområde, har retten dømt til fordel for kommunen. Det skriver TV2 Øst.
Striden går 80 år tilbage, da en lodsejer dengang donerede vejen til det daværende Store og Lille Fuglede Sogn - som i dag er en del af Kalundborg Kommune. Da var betingelserne, at offentligheden altid skulle have adgang til stranden, og at kommunen derfor skulle vedligeholde vejen. Men det har Kalundborg Kommune senere sat spørgsmålstegn ved. Derfor er vejen ikke blevet vedligeholdt siden 2011.
Nu har retten så givet Kalundborg ret i, at det er lodsejerne, som har pligt til at vedligeholde vejen, som er i så dårlig stand, at lokale fortæller, at det lokale renovationsselskab afviser at hente skrald på grund af vejen. Over for TV2 Øst siger sommerhusejerne, at de nu vil tage sagen til Landsretten.
esl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.