Jammerbugt kan have overtrådt udbudsloven
JAMMERBUGT: Jammerbugt Kommune har ikke sendt vikardækningen på genbrugspladserne i udbud, hvorfor de kan have brudt udbudsloven, skriver Nordjyske.dk. Siden 2014 har LL Transport leveret ydelser til kommunen for 30 millioner kroner, heriblandt vikardækning. Kommunen kender ikke det eksakte beløb, men det tyder på, at det overstiger grænseværdien for udbud af offentlige tjenesteydelser på 1,6 millioner kroner pr. rammeaftale.
Cecilie Fanøe Petersen, adjunkt ved CBS og ekspert i udbudsret, vurderer, at sagen er problematisk, da kommunen hverken har overblik over, hvilke ydelser den indkøber, eller har afsøgt markedet, for at sikre, at skatteborgerne får den bedste værdi for pengene.
Peter Albeck Laursen, direktør for Vækst og Udvikling, siger, at man i kommunen ikke har været opmærksom på aftalens samlede værdi og forklarer, at "samarbejdet har udviklet sig over tid. Det er en masse små regninger, som er kommet ind i løbet af årene, og så har vi ikke været opmærksom på, at det har nået et niveau, hvor det blev udbudspligtigt".
mar
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.