dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat
Hjørring Kommune dropper forbud med autocampere
De senere år er der sket et boom i autocampere i Danmark. Her ses stranden ved Blokhus, hvor man kan parkere med sit køretøj ligesom på stranden ved Løkken.
Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix

Hjørring Kommune dropper forbud med autocampere

Autocampere vil igen kunne parkere på stranden ved Løkken efter afstemning i Hjørring Byråd.

HJØRRING: Må autocampere parkere på stranden ved Løkken?

Det spørgsmål stod til afstemning på byrådsmødet onsdag den 27. november i Hjørring Byråd. 

I 2024 blev der lavet et forbud mod at parkere på et område af stranden, hvis man er kørende i en autocamper, mens andre køretøjer stadig måtte parkere i området.

Det var Stefan Karlborg (V), med opbakning fra resten af Venstre, som havde lavet forslaget om at ophæve forbuddet. 

På byrådsmødet fremlagde Stefan Karlborg, at det ikke har været muligt at finde politisk behandling af forbuddet eller anden god grund til, at det blev gennemført i teknik- og miljøudvalget tidligere på året.

- For det første forstår jeg ikke, hvorfor det her forbud er kommet på tale. Jeg kan ikke se nogen anledning til forbuddet eller hvilket problem, man har forsøgt at løse, siger han.

I 2024 har der samlet været fem klager over autocampere i hele Hjørring Kommune, hvor af to af klagerne omhandler Løkken Strand.

Inhabil

Stefan Karlborg påpeger, at det nærmere har skabt et problem, at autocamperne nu skal finde parkering i Løkken by, som allerede er udfordret på parkeringspladser i højsæsonen.

- Vi ved, at turisterne netop kommer til byen pga. af stranden og kysten, og turisme er vigtig for kommunen, siger han.

Inden afstemningen om at ophæve forbuddet kunne gå i gang, blev der sat spørgsmålstegn ved, hvorvidt Stefan Karlborg er inhabil i sagen, fordi han også er formand i turistforeningen.

En afstemning om inhabilitetsspørgsmålet satte ham udenfor døren, mens et enigt byråd stemte for forslaget om at ophæve forbuddet for autocampere på Løkken Strand.

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.