Havsamarbejdet i Østjylland vil have stop for muslingeskrab
I en ny strategi for beskyttelse af det østjyske hav lægger syv kommuner i Havsamarbejdet i Østjylland vægt på et stop for muslingeskrab, reduktion af næringsstoffer fra land og udpegning af beskyttede havområder, oplyser samarbejdet.
Havsamarbejdet i Østjylland består af Syddjurs, Samsø, Odder, Norddjurs, Horsens, Hedensted og Aarhus Kommuner. Den nye strategi præsenteres af samarbejdets syv borgmestre for politikere, organisationer, virksomheder og borgere.
"Vi har nemlig brug for lokal viden for at kunne lave den optimale strategi. Måske ved du, hvor der tidligere er fisket sten op, eller hvor der engang var masser af ålegræs. Det kan også være, at du ønsker fokus på noget bestemt, som ikke er nævnt i strategiudspillet. Du kan også være en af de mange frivillige, som allerede har engageret dig i konkrete projekter til gavn for havet", skriver samarbejdet.
En del af havsamarbejdet har været de seneste fem års plantning af ålegræsskud langs den østjyske kyst. De styrker biodiversiteten og skaber en levende undervandsverden for fisk og smådyr.
Kommunerne håber på input, når strategien lægges frem på tre temamøder i oktober i henholdsvis Grenå, Aarhus og Hedensted. Udover borgmesterpræsentationer vil der være udstilling med undervandsfotografier, og alle bidrag på møderne vil indgå i det videre arbejde med kommunernes fælles strategi.
Læs mere om Havsamarbejdet i Østjylland her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.