dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Gribskov: Der skal også være plads til mennesket i naturen

Mennesket er en del af naturen, siger borgmester Bent Hansen (V) i forsvar af festivalen Musik i Lejet. Kommunen holder fast i, at naturen ikke vil blive skadet.

GRIBSKOV: Musikfestivalen Musik i Lejet fik tidligere på ugen lovligt grundlag for at fortsætte, men kommunen møder kritik fra beboere og organisationer for at have forhastet processen og fravalgt en konsekvensvurdering af naturen i den nye lokalplan. Gribskovs borgmester Bent Hansen (V) siger dog til P1 Morgen, at man skal huske, at mennesket også er en del af naturen. 

- Vi skal hele tiden huske, at Tisvilde Hegn er etableret af mennesker. Vejene i Tisvilde Hegn er etableret af mennesker. Pladsen, hvor det hele foregår på, er en asfalteret parkeringsplads. Så jeg synes godt nok, at man lidt overvurderer det der omkring naturen, siger han.

- Jeg ved ikke, om vi mennesker har en førsteret, men der skal jo være plads til mennesker også. Og så husk på, at vi har været der hele tiden, og det er en asfalteret parkeringsplads, det hele foregår på. Det må vi ikke glemme, siger Bent Hansen, der afsluttende siger, at det er naturligt for mennesket at feste.

"Ingen er sikre på noget"

De to virksomheder WSP og Niras, som kommuen har hyret til at rådgive, har i forbindelse med den nye lokalplan vurderet, at det ikke kan afvises, at Musik i Lejet skader den sårbare natur i området, og at der skal foretages en konsekvensvurdering. Men det skal de sige, siger Søren Korsholm, centerchef for Byudvikling og Kultur i Gribskov Kommune, til Berlingske.

- Vi har lavet en grundig helhedsvurdering, og konklusionen er, at der ikke er nogen væsentlige påvirkninger på den habitatnatur, der er. Og derfor skal vi ikke lave en konsekvensvurdering, siger han og lægger vægt på, at WSP og NIRAS er underlagt et rådgivningsansvar, der betyder, at de gør sig selv skyldige i et muligt ansvar, hvis de ikke skriver om en mulig risiko.

- Der er ikke nogen, der er sikre på noget i verden, men du er nødt til at lave en vurdering. Det er vores klare vurdering, at der ikke er nogen væsentlig påvirkning af den natur, siger Søren Korsholm.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.