dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat
Franciska Rosenkilde: Vækst er det forkerte middel mod klimakrisen
Alternativets politiske leder Franciska Rosenkilde tog afsæt i den aktuelle tørke, da hun adresserede klimakrisen i sin partiledertale på Folkemødet i Allinge.
Foto: Michael Kjærgård, DK Nyt

Franciska Rosenkilde: Vækst er det forkerte middel mod klimakrisen

Regeringen har enormt få redskaber i sin politiske værktøjskasse, sagde Alternativets politiskeleder i sin partiledertale på Folkemødet.
16. JUN 2023 21.41

BORNHOLM: Solen skinner og græsset er gult, indledte Alternativets politiske leder Franciska Rosenkilde sin partiledertale på Folkemødet. En åbningsreplik der ledte frem til et indspark om klimakrisen, "en største af de kriser vi står i", sagde hun.

Alligevel kan den løses, hvis vi stopper med at tro, at vi kan hersker over naturen. I stedet skal der ske en genopretning, naturen skal have mere plads, og biodiversiteten skal forbedres, sagde Franciska Rosenkilde og pegede på en omstilling af landbruget til færre dyr og flere planter.

Også fordelingen af velstand kalder på en omstilling, både nationalt og lokalt, sagde hun og erklærede det som sin vision, at det skal være nemmere og billigere at leve bæredygtigt. Og at vi skal have nedbragt vores "groteske overforbrug", der ifølge Alternativets politiske leder "drives af vores økonomiske system".

- Derfor er jeg modstander af regeringens vækstidé. Ideen om, at hvis bare vi vækster vores økonomi stor nok, så kan vi bare købe os til al den nyeste teknologi, som så skal kunne redde os. Regeringen har enormt få redskaber i den politiske værktøjskasse. Det er vækst, vækst, vækst. I bund og grund bare mere af det samme, vi har set i årtier, sagde hun.

Alternativet ønsker i stedet et opgør med "nødvendighedens politik" og med arbejdsudbudsreformer. I stedet er der brug for et arbejdsmarked, hvor fleksibilitet og en lavere arbejdstid kan lade sig gøre, sagde Franciska Rosenkilde.

mk

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.