dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi
Aarhus Kommune

Færre overfusninger med kropskameraer

Aarhus’ cityassistenter fik i foråret monteret kropskameraer på brystlommen, og to måneder inde i forsøget oplever medarbejderne større tryghed
2. JUL 2018 9.18

AARHUS: Efter et stigende antal ubehagelige konfrontationer i byens gader de seneste år, fik Aarhus’ cityassistenter i starten af maj monteret kropkameraer på brystlommen for at øge deres sikkerhed og tryghed.

På forhånd var håbet, at de meget synlige kameraers blotte tilstedeværelse ville have en forebyggende effekt. To måneder inde i det toårige forsøg mærker cityassistenterne en positiv forskel i arbejdsmiljøet, lyder det fra kommunen.

- Kameraerne virker dæmpende, fordi folk tænker sig om en ekstra gang, inden de åbner munden. Vi får stadig tilråb, men vi oplever færre af de store overfusninger. Der er ingen tvivl om, at vi er blevet mere trygge ved at gå på arbejde, siger John Brixen Hansen, cityassistent og arbejdsmiljørepræsentant.

Også Kim Gulvad Svendsen, driftschef i Teknik og Miljø, glæder sig over de foreløbige resultater:

- Cityassistenterne udfører et uundværligt arbejde i vores by, hvor infrastrukturen ganske enkelt ville kollapse uden deres tilstedeværelse. De fortjener om nogen at blive behandlet ordentligt. Det er for tidligt at lave endegyldige konklusioner, men vi er meget tilfredse med effekten indtil videre, siger han.

Nyheder er værd at betale for

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/faerre-overfusninger-med-kropskameraer

GDPR