Esbjerg sender sag om grødeskæring til minister og EU
ESBJERG: Det kan lyde som en ellers simpel sag om grødeskæring ved Ribe Mølledam, men det er det så langt fra. Det skyldes, at Ribe Mølledam er et Natura 2000-område og derfor nyder særlig beskyttelse, hvilket kun komplicerer grødeskæringen, som ellers er nødvendig for at sikre vandspejlet.
Men nu har et enigt Teknik & Byggeudvalg nået til enighed om næste skridt i sagen, nemlig at man vil søge om dispensation fra Naturbeskyttelsesloven til at skære grøde i Ribe Mølledam. For at få dispensation fra Naturbeskyttelsesloven, skal det politiske udvalg og forvaltningen Teknik & Miljø indhente en principiel udtalelse fra miljøministeren.
Hvis den er positiv, vil kommunen gå i dialog med landbruget i området og Miljøstyrelsen, hvorefter man vil sende en plan tilbage til miljøministeren, som derefter skal hente en udtalelse hos Europa Kommissionen, da Natura 2000-områderne er en del af EU's netværk for beskyttede naturområder.
Sagen om Mølledamen har kørt i længere tid. Tidligere havde Esbjerg Kommune hyret konsulentfirmaet Orbicon til at udarbejde en række mulige løsninger til at sikre vandspejlet. Alle fem løsningsforslag blev dog skrottet, da Miljøforvaltningen vurderede, at de vil være være skadelige for Natura 2000-områdets arter og naturtyper, beskrev JydskeVestkysten.
Tidligere har en lodsejer, der er nabo til Mølledammen, blandt andet sat sin egen advokat på sagen for at se, når kommunen efter hans mening ikke overholder gældende lovgivning eller forpligtigelse til at holde Mølledammen renset.
Prisen på en oprensning er 16,3 mio. kr., der skal sikre mod, at sump- og vandplanter bryder vandfladen i Mølledammen, skriver Ugeavisen Ribe.
esl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.