dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat
Esbjerg får sejr over rockergruppe
Comanches får fortsat ikke lov at bruge en ejendom til klubhus, har Planklagenævnet afgjort. (Arkivfoto)
Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Esbjerg får sejr over rockergruppe

Kommunen vinder klagesag om rockergruppen Comanches MC's klubhus. Klagenævnet lagde i sin afgørelse vægt på flere utryghedsskabende forhold.

ESBJERG: Planklagenævnet har netop truffet en historisk afgørelse ifm. en sag om rockergrupperingen Comanches MC i Esbjerg, skriver JydskeVestkysten. Sagen tog sin begyndelse i juni 2024, hvor Esbjerg Kommune og Sønderjyllands Politi udstedte et såkaldt samlingsstedsforbud mod rockergrupperingen, da de mente, at gruppen ulovligt benyttede en ejendom i et industriområde som klubhus.

Det førte straks til en klage fra stedets lejer, Sædding Lokaleudlejning og Bilpleje, der også fastslog, at ejendommen blev brugt til almindelige udlejningsaktiviteter. Desuden klagede lejer over ikke at være blevet hørt i sagen. 

Men nu er det netop blevet afgjort, at Planklagenævnet ikke kan give lejer medhold i klagen. Esbjerg Kommune fik altså fuldt og historisk medhold i sagen, der er uden lokale fortilfælde. Med andre ord betyder det, at kommunens afgørelse om samlingsstedsforbud gælder.

I afgørelsen lagde et enstemmigt Planklagenævn vægt på, at "kommunen har modtaget en række borgerhenvendelser om gener og utryghedsskabende forhold forårsaget af gruppens anvendelse af ejendommen, herunder bl.a. støjgener fra biler og motorcykler i aften- og nattetimer, jernplader for vinduerne ud mod vejen, overvågningskameraer, der følger trafikken forbi ejendommen, og døgnbemandet portner."

Desuden lagde nævnet vægt på, at politiet har oplyst, at Comanches MC rekrutterer flere og flere medlemmer, og at dette "efter politiets vurdering kan medføre en øget risiko for sammenstød med andre grupper og dermed utryghedsskabende adfærd."

ap

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.