Efter afsløring: Storm mod liberalisering af milliarddyre affaldsovne

En politisk storm er ved at rejse sig imod kravet til kommunerne om, at landets 30 forbrændingsanlæg skal selskabsgøres, dvs. typisk omdannes til aktieselskaber. Efter at Ingeniørens WasteTech har afsløret, at tal for landets affaldsmængder, der lå til grund for liberaliseringen, var forkerte, vil flere politikere nu have loven ændret eller ligefrem annulleret:

- Jeg mener, at loven bør trækkes tilbage, siger løsgænger Theresa Scavenius, der bakkes op af Alternativets Torsten Gejl, der kalder liberaliseringen "et katastrofalt biluheld i slowmotion".

Liberaliseringen af landets forbrændingsanlæg, hvoraf det dyreste, Amager Bakke, kostede fire milliarder kroner at opføre, samt forbrændingsegnet affald blev aftalt af en politisk bred forligskreds i den såkaldte Klimaplan for en Grøn Affaldssektor og Cirkulær Økonomi fra 2020. Aftalen var baseret på tal, der viste, at der var 30 procents overkapacitet til forbrænding affald i Danmark, og derfor ville det give mening at liberalisere sektoren, så markedet kunne sikre, at de ældste affaldsovne ville lukke.

Problemet er bare, at store affaldsfraktioner manglende i opgørelsen, nemlig haveaffald og slam fra spildevandsanlæg - og dermed er overkapaciteten i affaldsovnene forkert:

"En fejl, som ledte til en overestimering af andelen af affald til import," som en kontorchef i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet formulerede det i en mail til Miljøministeriet.

Store regninger

Samtlige landets kommunalbestyrelser og affaldsselskaber betaler lige nu store regninger for til advokater for at gennemføre en selskabsomdannelse, som er baseret på et problem, som viste sig ikke at eksistere. Samtidig indgår forbrændingsanlæggene nu på det frie europæiske marked, og intet forhindrer dem i at importere affald frit.

Konservatives energi- og forsyningsordfører Dina Raabjerg, siger i et skriftligt svar til WasteTech, at Konservative i sin tid stemte nej til lovforslaget, fordi de oplevede, "at der ikke blev lyttet til den kritik og de bekymringer, der var i lovprocessen."

"Og fordi vi fandt, at der var usikkerhed i beregningerne på blandt andet klimaeffekten," lyder det fra Dina Raabjerg.

"Hvis det så viser sig, at ministeriet bare lige har “glemt” at indregne visse affaldsmængder, der netop påvirker skønnet over import af affald og klimaeffekt, så er det virkelig højst kritisabelt,« skriver hun og påpeger, at det »desværre ikke er overraskende, høringssvar og spørgsmål fra lovbehandlingen taget i betragtning."

Hun mener, at "det rigtige ville være, at ministeren evaluerer om forudsætningerne for loven er bristet, og om den derfor bør ændres."

Et middel til CO2-reduktioner 

Torsten Gejl, miljøordfører ved Alternativet, fastslår, at liberaliseringen aldrig var et mål i sig selv, men et middel til at opnå CO2-reduktioner.

- Men regeringen valgte at smide os og Konservative ud af forligskredsen, da vi prøvede at få aftalen ændret på baggrund af blandt andet kritikken fra regeringens eget Klimarådet, siger han og istemmer, at ministeren bør »sætte bremseklodserne i og starte forfra.

- Ellers bliver det borgerne, som kommer til at betale regningen, og de mest miljøvenlige værker, der vil lukke, siger Torsten Gejl.

I et skriftligt svar til WasteTech fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet svarer ministeriet, at "de politiske beslutningsgrundlag baseres altid på bedst tilgængelige viden og seneste fremskrivning i den givne periode. I denne sag såvel som andre."