Det naturfredede areal udgør ikke 5 pct., men 2,7 pct. af hele landet

Trods 100 års fredningsindsats ligger 15 pct. eller knap hver syvende kommune stadig hen uden fredede naturarealer. Hele 15 kommuner i Danmark rummer ikke et eneste naturfredet areal. Det fremgår af den netop reviderede naturfredningsliste fra Miljøstyrelsen.

I den anden ende af skalaen finder man Frederikshavn og Bornholms Kommuner i toppen med hver 19 naturfredede lokaliteter. Herefter følger Thisted (14), Jammerbugt (11), Næstved (11), Viborg (11), Odsherred (10), Varde (9), Aabenraa (9), og Kalundborg Kommune (8).

I alt rummer de danske kommuner blot 378 naturfredede pletter. Det bliver til knap fire naturfredninger pr. kommune efter 100 års indsats.

Disse beskedne tal er meget langt fra, hvad Miljøstyrelsen i en årrække har hævdet i officielle indberetninger til FN og EU. Faktisk har myndighederne siden 2010 jongleret med et antal danske naturfredninger, der var fem gange højere end virkelighedens fredede lokaliteter.

Også den officielle påstand om det naturfredede areals størrelse på 5 pct. af Danmark har været overdrevet. Det reelle naturfredede areal udgør blot 2,7 pct. af nationen.

Udarbejdet af studentermedhjælpere
Synderen er den nu nedlagte By- og Landskabsstyrelse, der i 2010 under daværende miljøminister Troels Lund Poulsen (V) vurderede, at 1.843 danske naturfredninger levede op til de internationalt benyttede kriterier. Siden da har man benyttet denne opgørelse i de pligtige indberetninger til EU og FN.

Ingen bekymrede sig tilsyneladende om at kvalitetssikre listen, til trods for at den var stykket sammen af 'skiftende studentermedhjælpere', som Miljøstyrelsen i dag oplyser som ophavsmænd, når man spørger efter en forklaring. Tilsyneladende vil ingen embedsmænd vedkende sig nogen som helst form for ansvar for den stærkt fejlbehæftede liste.

For eksempel udnævnte de unge studentermedhjælpere ni ordinære fredninger til at være 'nationalparker', selvom det korrekte antal dengang blot var tre - og i dag er fem. Syv 'vildmarksområder' fandt de også frem til, hvor det korrekte antal er nul. Store sten, gamle æbletræer, parkeringspladser ved strandene og masser af skønne udsigter og herregårdsalleer blev opført på listen i lodret modstrid med de kriterier, der håndhæves af den internationale naturbeskyttelsesorganisation, IUCN.

Snakker udenom den varme grød
Miljøstyrelsen har sidst i september i år indrømmet i en pressemeddelelse, at det reelle antal naturfredninger blot er 378 områder. Det nye tal er resultatet af en gennemgang af landets naturfredninger, som IUCN-Danmark har gennemført for Miljøstyrelsen. I den anledning udtalte kontorchef Lisbet Ølgaard, Miljøstyrelsen:

- Den nye gennemgang er lavet ud fra skrappe kriterier, som man bruger internationalt. Kun fredninger, hvor man arbejder aktivt med naturbeskyttelse, vil fremover blive talt med i statistikken, når vi indberetter til EU og FN. Fredninger af landbrugslandskaber, gravhøje, alléer, storslåede udsigter, kirkeomgivelser eller fredninger med rekreative formål er også gode og vigtige fredninger, men de skal ikke længere tælles med, når man taler naturbeskyttelse i international målestok.

Kontorchefen taler her mod bedre vidende.

Det har aldrig været sådan, at 'fredninger af landbrugslandskaber, gravhøje, alléer, storslåede udsigter, kirkeomgivelser eller fredninger med rekreative formål' kunne tælles med, når Danmark indberettede naturens status til de internationale organer. Hele skandalen er netop, at Miljøstyrelsen alligevel gjorde det og brugte den fejlbefængte liste år efter år, indtil afsløringen kom i medierne.

Fredninger 'af landbrugslandskaber, gravhøje, alléer, storslåede udsigter, kirkeomgivelser eller fredninger med rekreative formål' har altid været ekskluderet fra de internationale IUCN-kategorier, og var det også i 2010, da Miljøministeriet overlod det til skiftende studentermedhjælpere at sammenstykke den første liste.

Pris for den ny liste: 1 mio. kr.
Opgaven med at gennemgå de danske fredninger blev hastebesluttet i februar 2018 af daværende miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V). Det skete umiddelbart efter, at fuskeriet med den gamle liste var blevet kritiseret i medierne. Beslutningen kom mindre end 24 timer efter afsløringen, og der blev derefter indgået en kontrakt med IUCN-Danmark om en lyngennemgang af de 1.843 påståede naturfredninger.

Revisionen skulle gennemføres af fagfolk på knap fire måneder til gengæld for et honorar på lidt over en million kroner. Den reviderede liste skulle foreligge sidst i september.

Det lykkedes at overholde tidsrammen, men med det opsigtsvækkende resultat, at den officielle fredningsliste blev skåret ned fra 1.843 til 378 naturfredninger, mens det naturfredede areal blev reduceret fra 5 procent til 2,7 pct. af Danmark. Miljøstyrelsen skal i marts 2019 bruge de nye tal for fredninger, når man indberetter beskyttede områder til EU og FN.

Disse nye tal er dog ikke slået igennem hverken hos de grønne organisationer eller i de officielle institutioner. For eksempel skriver Danmark Naturfredningsforening stadig som introduktion til foreningens hjemmeside fredninger.dk, at '3.500 fredede naturområder i Danmark venter på dit besøg'.

Også på de officielle fredningsnævns hjemmeside holder man fast ved forkerte tal, når man på fredningsnaevn.dk skriver 'fredninger har i snart 100 år været et meget vigtigt redskab til at beskytte landskaber, naturen, dyr og planter og deres levesteder. Siden 1917 er der gennemført omkring 4.000 fredninger'. Dette meget store antal opnås kun ved fortsat at medregne bl.a. 1.787 tinglyste fredningsservitutter på landsbykirker som fredninger af natur, hvilket er ganske ude af trit med virkeligheden.  

IUCN-fredningerne før og nu
Nedenfor kan man, se, hvordan de 378 naturfredninger fordeler sig på de forskellige IUCN-kategorier. I parentesen er anført det fejlagtige antal, som ministeriet hidtil har brugt siden 2010.

• Naturreservater, nu: 5 (før 6)
• Vildmarksområder, nu: 0 (før 7)
• Nationalparker, nu: 3 (før 9)
• Naturmonumenter, nu: 16 (før 20)
• Habitat/artsforvaltningsområder, nu: 242 (før 204)
• Beskyttet landskab, nu: 111 (før 1597)
• Beskyttet naturområde med ressourceudnyttelse, nu: 1 (før 0)

Kommuner helt uden naturfredninger:

• Albertslund
• Brøndby
• Fredericia
• Frederiksberg
• Glostrup
• Greve
• Hedensted
• Ishøj
• Køge
• Nyborg
• Odder
• Odense
• Rødovre
• Stevns
• Vallensbæk

De 20 kommuner med flest naturfredninger

Note: Tallene i kolonnen til højre refererer til 'delte' naturfredninger, hvor to eller flere kommuner administrerer arealet på tværs af kommunegrænserne. Det betyder, at fx Frederikshavn Kommune i realiteten har 19 og en halv naturfredning, mens fx Næstved Kommune har 11 og to halve naturfredninger.
Kilde: Miljøstyrelsens IUCN-liste 2018.

Se den nye liste her.

Kjeld Hansen er journalist og driver bloggen gylle.dk