Det går for langsomt med at beskytte drikkevandsboringer

Seneste tal fra Miljøstyrelsen viser, at det fortsat går for langsomt med de frivillige aftaler mellem vandforsyninger og lodsejere om beskyttelse af områder ved drikkevandsboringer.

Og efter årsskiftet får alle lodsejere, der endnu ikke har indgået en aftale, et påbud. 

I november 2024 var der opgjort 5.458 boringsnære beskyttelsesområder, hvoraf 2.671 skal beskyttes inden den 1. marts. Men tal fra slut november viser, at 2.114 af områderne endnu ikke er beskyttet. Kommunerne har indberettet, at lodsejerne i 679 af områderne er blevet tilbudt en frivillig aftale. Men for de resterende 1.435 områder er der hverken tilbudt en frivillig aftale eller iværksat andre beskyttelsesindsatser.

- Det er stærkt utilfredsstillende, at det stadig går så langsomt med at beskytte områderne ved vores drikkevandsboringer. Vores nye lov er ufravigelig, og det fremgår klart, at vi skal op på 100 procent beskyttelse af drikkevandsboringerne, hvor der kræves en beskyttelsesindsats, siger miljøminister Magnus Heunicke (S) og fortsætter:

- Vi er nødt til at tage hårde midler i brug nu for at komme i mål, og derfor vil mange lodsejere efter årsskiftet modtage et påbud om at stoppe med at sprøjte ved boringer. Drikkevandet er en uerstattelig fælles ressource, og det er uacceptabelt, at vi er så langt fra målet. 

En ny lov om bedre beskyttelse af drikkevandsboringer trådte i kraft den 1. juli 2024.

Loven betyder, at de lodsejere, der ikke har indgået en frivillig aftale den 31. december om beskyttelse af områder ved drikkevandsboringer, skal have et påbud om sprøjtestop fra kommunen senest den 1. marts 2025. Det betyder, at lodsejerne har under en måned til at få underskrevet en frivillig aftale, hvis ikke de vil modtage et påbud. 

ap