Danmarks Naturfredningsforening går med i AlsFynForbindelsen
Organisationen AlsFynForbindelsen, hvor syv syddanske kommuner er repræsenteret og arbejder for en fast forbindelse mellem Sydfyn og Als, har nu fået Danmarks Naturfredningsforening med, skriver TV2 Fyn.
Formålet med et samarbejde med naturfredningsforeningen er ifølge sekretariatschef i AlsFynForbindelsen Jes Schwartz-Hansen at få kritiske røster med indover:
- Jeg er fuldstændig på det rene med, at vi i AlsFynForbindelsen ikke altid vil have sammenfaldende synspunkter i alle spørgsmål, men det er heller ikke pointen. Pointen er, at vi tror på den saglige dialog, også selvom nogle input måtte være skeptiske eller endog kritiske.
Repræsenteret i lobbyforeningen er Faaborg-Midtfyn, Svendborg, Langeland, Ærø, Sønderborg, Aabenraa og Tønder kommuner - samt Flensborg. Også flere virksomheder, som ser fordele ved en fast forbindelse mellem Fyn og Als, er med.
Ved udgangen af 2024 skal en forundersøgelse lavet af Sund & Bælt og Vejdirektoratet ifølge planen ligge klar. Den skal bl.a. se nærmere på forskellige linjeføringer, tekniske løsninger og miljømæssige konsekvenser og hensyn. Tilsammen skal undersøgelsen skabe grundlaget for en politisk drøftelse og eventuelt en principbeslutning om projektets videre forløb.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.