Danmarks grønne borgmestre deler erfaringer op til C40

KØBENHAVN: Inden borgmestrene fra verdens største byer stemplede ind til C40-topmødet, stimlede en række udvalgte borgmestre sammen i København. De kommer måske ikke fra Paris eller New York, men de kommer med erfaringer og bud på løsninger til den grønne omstilling fra hele Danmark. 

DK2020 er et Realdania projekt, der samler 20 af de mest ambitiøse klimakommuner og deres borgmestre. I dag mødtes de for at udveksle deres erfaringer og løsninger. 

- Vi har alle brug for mere viden. Her kan vi få - og forhåbentlig også give - inspiration til og fra andre kommuner. Vi har en masse viden om klima, men mangler de rigtige svar og løsninger. Her kan vi sammen være med til at finde de løsninger, der skal fremmes, siger Johannes Lundsfryd Jensen (S), borgmester i Middelfart.

Og selvom C40 primært er for verdens største byer - hvor selv København næsten er for lille til at være med - så kan nogle af deres metoder sagtens bruges i de danske kommuner. 

- Vi vil gerne inspireres af, hvordan nogle af 'de store' som København og Paris har gjort det. Det kan selvfølgelig ikke overføres en til en, men vi kan sagtens samle inspiration og lære fra hinanden, siger Birgit Hansen (S), borgmester i Frederikshavn.

Nærhed er en styrke 
Ugens klimatopmøde er for byerne, som har en fordel i forhold til staten i den grønne omstilling. 

- Byerne - eller kommunerne i Danmarks tilfælde - kan rigtig meget. De har udfordringer, men viser også mange muligheder. De er tættere på borgerne og erhvervslivet. Alle skal med, og det er kommunerne der kan det, siger Anna Esbjørn, programleder for DK2020. 

Det er noget, borgmestrene kan nikke genkendende til. De har nærheden til borgerne, og det er derfor deres opgave at få dem alle med. 

- Vi skal have aktiveret hele civilsamfundet. Og det er dét, vi kan. Vores styrkeposition i kommunerne er, at vi er tæt på borgerne og erhvervene, siger Johannes Lundsfryd Jensen. 

Staten skal med
Selvom staten ikke var inviteret med til dagens møde, så var der stadig en opfordring til handling. Ligesom staten har brug for kommunerne, har kommunerne brug for staten. 

- Der er et par store områder, hvor kommunerne særligt kan skære ned på deres CO₂-udledning. Det er blandt andet transport, bygninger, energiforsyning og for landbruget. Kommunerne kan ikke lovgive om alt, så det er nødvendigt, at staten også kommer på banen. Det skal ikke handle om at slå hinanden i hovedet, dialog er meget vigtigere i stedet, siger Anna Esbjørn. 

Blandt de indbudte kommuner er blandt andre Aarhus, Frederiksberg, Samsø og Lejre kommuner, og der er stor forskel mellem kommunerne i både størrelse, udfordringer og løsninger. Det er dog en styrke, mener Birgit Hansen, som håber, at man i højere grad kan lade kommunerne udfolde innovative løsninger, uden at de skal holdes tilbage af standardregler. 

- Sæt kommunerne fri. Man skal se på den lange bane i stedet for alle de små regulativer og problemer. Når vi ønsker løsere regler, er det ikke, fordi vi ønsker at forsøge at snyde, men fordi vi har en iver efter at prøve nye løsninger, siger hun. 

Sammen håber hun, at DK2020 kan skabe et videnskatalog fyldt med gode forslag. Med de gode løsninger skal der dog også komme højere forventninger for kommunerne, mener Johannes Lundsfryd Jensen:  

- Jeg kunne godt ønske mig nationale standarder og målinger for kommunerne. Vi kan godt have nogle forventninger til kommunerne. Vi skal løfte barren.