Danmark er for lille til udkantsområder

Fraflytning, landsbydød og tomme huse er blevet billedet på Danmarks yderste egne. Disse områder er under massivt pres, men rummer samtidig ressourcer, som byerne er afhængige af. Skal vi udvikle et bæredygtigt Danmark, må vi derfor overskride den umiddelbare iagttagelse, som udpeger byerne som vindere og yderområderne som tabere. I stedet må vi starte en dialog om, hvordan land og by er hinandens forudsætninger.

Danmarks yderområder er hårdt pressede. Faldende befolkningstal, tomme huse i titusindvis og sociale problemer har ført til et ofte gentaget argument om, at vi ligeså godt kan lukke og slukke for yderområderne. Tilbagegangen virker umiddelbart uundgåelig. Affolkning af landdistrikter og de fjernest beliggende byer er ikke blot et dansk, men et globalt fænomen. Det kan derfor virke nyttesløst at kæmpe imod, og afviklingen kan virke som den eneste fornuftige løsning på de aktuelle problemer. Vi er dog overbevist om, at der er en anden vej. Ikke nødvendigvis til fornyet vækst i befolkningstal og økonomi, men til en omstilling, hvor land og by på ny definerer deres roller og gensidige afhængighed.

Omstilling af Danmark
Hele Danmark har de seneste 20-30 år gennemgået en omfattende forandring, hvor vi har skullet tilpasse vores samfund til en tid, hvor store dele af den industri, som vi baserede vores velfærd på, er flyttet til andre lande. De fleste større byer er kommet godt igennem denne omstilling og har fundet nye typer af erhverv inden for administration, service, viden og kreativitet. Denne omstilling er dog ikke kommet af sig selv. Massive investeringer i infrastruktur, kulturinstitutioner og byfornyelse er blevet fulgt op af store private investeringer og har skabt byvækst i særligt København, Aarhus, Odense og Aalborg.

Disse investeringer har været nødvendige. Alle steder i verden vokser byerne i både befolkningstal og i økonomisk betydning. Byernes omstilling til en ny tid, hvor industri og landbrug betyder mindre, har derfor været vigtig for Danmarks samlede udvikling.

På landet er historien en anden. Her har der ganske vist også fundet en omstilling sted, men den har hidtil mest stået i afviklingens tegn. I yderområderne mister vi hvert år arbejdspladser og indbyggere som følge af effektiviseringer og lukninger i både den private og den offentlige sektor. Det er en langsigtet udvikling, som siden 2008 er blevet yderligere styrket af finanskrisen, der har ramt yderområderne ekstra hårdt. Det sætter os under et bestandigt pres, hvor vi hvert år skal skære mere og mere i den kommunale økonomi.

Det rammer den borgernære service i form af eksempelvis pleje og undervisning. Men det rammer også de ressourcer, vi som kommuner har til at igangsætte og skabe rammer for den positive del af en omstillingen. Den del som ikke handler om det, der forsvinder, men om det nye vi bygger op. Vi har selv en tro på, at vores rolle i fremtidens Danmark bygger på de mange ting, som er særlige for yderområderne. Hos os er der plads til at dyrke fødevarer og producere bæredygtig energi, her er natur, åbne vidder og rum for rekreation, og der er plads til at huse den produktion, som vi alle efterhånden er blevet bevidste om, at vi fortsat behøver i Danmark. Vi håber, at flere kan se de samme potentialer, og vil være med til at indfri dem. For vi mener ikke, at Danmark hverken bør eller har gavn af at afskrive sine yderste egne.

Udvikling uden vækst
Baggrunden for vores fælles tro på yderområderne er bl.a., at vores tre kommuner Thisted, Lolland og Bornholm de seneste seks år sammen med Realdania har undersøgt og afprøvet en række nye veje for Danmarks yderområder. Vi har kaldt samarbejdet for Mulighedernes Land, og det har været berigende, fordi vi konkret her har vist, at succeskriteriet for en kommunes udvikling kan måles i andet end vækst i befolkningstal og økonomi.

Vi besluttede at gå sammen med Realdania i Mulighedernes Land, fordi vi tror på, at vi kan skabe positiv udvikling i vores kommuner. Men vi gjorde det også med en bevidsthed om, at vi fortsat må forvente økonomisk og befolkningsmæssig tilbagegang. Vilkårene for udvikling er radikalt anderledes i yderområderne, og det nytter ikke stædigt at forsøge at skabe samme type økonomiske vækst som i byerne. Yderområderne er ikke en fattigere udgave af storbyen, og vi må finde nye veje til at forvandle og aktivere vores ressourcer og potentialer.

Måske ligger der endda en mere generel læring i de erfaringer, som vi gør os i disse år? I et europæisk og globalt perspektiv er Danmark et yderområde, som må kæmpe for at være en del af den globale udvikling. Samtidig er det et åbent spørgsmål, om vi kan blive ved med at forvente de samme høje vækstrater, som vi har haft i det 20. århundrede. Måske er der grænser for vækst, og måske gør vi os faktisk nogle af de første erfaringer med at skabe livskvalitet uden vækst. Det er hårdt og svært, men det er samtidig en spændende og dybt motiverende udfordring, som gør vores politiske arbejde meningsfuldt hver dag.

Se på stedet - ikke statistikken
Erfaringerne fra Mulighedernes Land viser, at det enkelte steds kvaliteter kan være nøgle til ny positiv udvikling. Sammen med Realdania og en lang række andre bidragydere har vi investeret omkring 250 millioner og realiseret 16 fysiske projekter, som alle bygger på og udvikler de enkelte steders særlige kvaliteter. På Bornholms nordvestlige kyst er rammerne om den tidligere råstofindustri i Hasle Havn, Vang Granitbrud og Hammer Havn eksempelvis forvandlet fra rå industriarealer til rekreative områder - et fysisk billede på øens transformation fra industrisamfund til service- og oplevelsessamfund. På Lolland er herregårdene og den frugtbare jord grundlag for en ny historie, der skal tiltrække turister og skabe opmærksomhed om de kvalitetsfødevarer, som godsejerne er begyndt at udvikle.

Og endelig er det i Thisted naturen og særligt bølgerne og stranden, som giver mulighed for et surfermiljø i verdensklasse i Klitmøller, Krik og Vorupør. Udbygning af faciliteterne langs kysten, der også er kendt som Cold Hawaii, har været med til at styrke stedernes attraktionsværdi, og som én af de eneste landsbyer i Thisted har Klitmøller oplevet befolkningsvækst.

Projekterne i Mulighedernes Land har skabt udvikling i egne, hvor de generelle statistikker ser sorte ud. I debatten om yderområderne glemmes det ofte, at et faldende befolkningstal alene er udtryk for et gennemsnit. Konsekvensen af denne forenkling er, at yderområderne bliver set som fortabte, og at afvikling bliver opfattet som den eneste logiske udvej.

Men bag de nedslående tal gemmer sig mange både små og store succeshistorier. I den nationale debat kan man nemt få den opfattelse, at der kun er mennesker, som flytter væk fra yderområderne. Men det overses, at der hvert år flytter mange mennesker til vores kommuner for at gøre deres drømme til virkelighed, for at få et ganske almindeligt job eller for at komme tættere på familien. Og det overses, at baggrunden ofte er små lokalsamfund og dynamiske virksomheder, der har formået at omstille sig ved at tage udgangspunkt i og nytænke de menneskelige, fysiske og økonomiske ressourcer, som vi har i yderområderne.

Vi skal arbejde sammen
Med Mulighedernes Land har vi taget fat på den store udfordring, det er at skære ned og bygge op på samme tid. De enkelte projekter, som vi har realiseret, skaber ikke i sig selv den nødvendige omstilling. Dertil er de for små og for spredte. Men arbejdet med Mulighedernes Land har modnet et strategiske niveau i vores kommuner, og det har givet os den centrale læring, at skal vi lykkes med at skabe udvikling uden vækst, så må vi handle sammen. Hver for sig kan ingen af os håndtere de store problemer, som vi i dag står over for i de danske yderområder. Men står vi sammen og handler på tværs af traditionelle skel, kan vi flytte store ting. Vi har oplevet, hvad der kan ske, når kommunen for alvor begynder at arbejde sammen med civilsamfundet og det lokale erhvervsliv.

Der er ildsjæle og lokalsamfund, som kæmper indædt for at skabe en positiv udvikling i deres lokalmiljøer. Ikke ved at skælde ud på kommunen, men ved selv at tage fat. Dem skal vi støtte op om. Der er innovative lokale virksomheder og lokalt forankrede sparekasser, der investerer i vores kommuner, og der er kulturhuse, som bliver skabt på folkeaktier. Dem skal vi hjælpe på vej. I kommunerne skal vi ikke kun lave rammer for samfundets udvikling, vi skal bruge tid og ressourcer på i fællesskab med de mange andre, som tror på en lokal positiv udvikling, at skabe perspektivrige projekter.

Endelig har vi gennem Mulighedernes Land lært, at vi som kommune kan spille en væsentlig rolle i forhold til at samarbejde med og tiltrække viden og midler fra eksterne - fra fonde, fra staten og fra virksomheder, og at disse eksterne ressourcer bedst sættes i spil, når det sker i et tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem os, civilsamfundet og det lokale erhvervsliv. Og her er vi som nævnt måske endda på forkant i forhold til at høste erfaringer med nye samarbejdsformer i spændingsfeltet mellem civilsamfund, stat og marked, mellem by og land, og mellem det lokale og det globale. Samarbejdsformer, der bliver nødvendige for at imødegå de store udfordringer, som vi står overfor. Ikke blot i yderområderne, men i Danmark og hele Europa.

Vores omstilling
Ja, vi er stadig afhængige af bloktilskud. Men støtte i sig selv er ikke noget mål for os. Vores vision og håb er i stedet at spille en værdifuld rolle i udviklingen af et bæredygtigt Danmark. Danmark er et lille land, det er nemt at komme rundt, og i en europæisk målestok virker det ligefrem useriøst, at vi taler om udkantsområder. I stedet for at udpege vindere og tabere må vi blive bedre til at se, at storbyer og landdistrikter har forskellige kvaliteter, som på hver deres måde er vigtige for Danmarks udvikling. Og vi må diskutere, om vi ikke er nødt til at behandle forskellige dele af Danmark forskelligt for at løfte Danmark som helhed. Indleder vi ikke den samtale, frygter vi, at mange værdier og muligheder overses, og at store dele af landet for alvor bliver til udkantsområder, som mange år frem vil tynge hele Danmark.