dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Byrådsmedlem i Greve har politianmeldt kollega

Anmeldelsen sker pga. videreformidling af fortrolige oplysninger fra et lukket udvalgsmøde.

GREVE:  Formanden for klima-, teknik- og miljøudvalget i Greve Kommune, Hans-Jørgen Kirstein (M), har anmeldt sin byrådskollega Torben Hoffmann (V) til politiet. Anmeldelsen er lavet sammen med John T. Olsen (S) og De Konservatives byrådsgruppe. Det skriver TV2 Kosmopol.

Årsagen til politianmeldelsen er, at Torben Hoffmann har videregivet fortrolige oplysninger fra et lukket udvalgsmøde til en bygherre. Bygherrens sag behandles i klima-, teknik- og miljøudvalget, fordi han har fået ophævet en byggetilladelse efter klager fra naboer.

- Det her handler om ordentlighed i vores øjne. Vi har som politikere pligt til at adskille vores private interesser og relationer fra vores politiske arbejde, og vi skal altid sikre et respektfuldt og fortroligt samarbejde i byrådet og udvalgene. Det samarbejde er umuligt, når fortroligheden brydes, siger Hans-Jørgen Kirstein (M) i en pressemeddelelse.

Sygemeldt

Torben Hoffmann har ikke kommenteret på sagen, men på Facebook fortæller han, at han sygemelder sig fra dags dato på grund af sin kræftdiagnose, som han har været i livsforlængende behandling for i et års tid.

"Det har ikke været nogen let beslutning, men jeg har modvilligt indgivet min sygemelding, som også omfatter en række bestyrelses-, udvalgs- og rådsposter. Disse opgaver vil blive varetaget af suppleanter i mit fravær. Jeg har med alle midler forsøgt at opretholde og varetage mine opgaver i hele behandlingsforløbet. Men nu er tiden kommet, hvor jeg må hellige mig mit livs udfordring," skriver han.

 

SRS

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.