AABENRAA: Ni nye elbusser vil få deres base i Aabenraa Kommune, hvor de skal køre på bybuslinjer og andre ruter i Aabenraa Kommune, lige som der også vil være eldrevne busser på ruter mellem de sønderjyske kommuner. Aabenraa Kommune sparer samtidig 5,6 millioner kroner på skiftet. Det oplyser kommunen.
Et fælles udbud af busdrift mellem Aabenraa Kommune, Tønder Kommune, Haderslev Kommune og Region Syddanmark er nemlig netop gennemført, og resultatet er blandt andet en mere grøn buskørsel i fremtiden.
- Elbusserne er billigere i drift end dieselbusser, så det kan faktisk betale sig at gå med den grønne løsning. Det er et stort skridt i den grønne omstilling, og det taler ind i Aabenraa Kommunes ambitioner på netop det område. Derfor er jeg glad for, at der nu er flere busser i Aabenraa Kommune, der bliver eldrevne, og at vi samtidig ikke får en større udgift, men tværtimod sparer penge på det og fastholder den nuværende busdrift, siger borgmester i Aabenraa Kommune, Jan Riber Jakobsen (K).
Skoleruterne skal fortsat køres med dieselbusser, da der på disse ruter ikke er nok køreplanstimer til, at det kan lade sig gøre at gå over på el rent økonomisk på nuværende tidspunkt. Kigger man på køreplanstimer, er det 58 procent af kommunens kollektive trafik, der kommer til at være helt uden CO2- og partikel-udledning.
Det blev virksomheden Umove Vest A/S, der vandt alle kontrakterne i udbuddet. Umove kører allerede i Aabenraa Kommune på nuværende tidspunkt, og de kører kollektiv trafik i hele Danmark.
Kontrakterne begynder i juni 2024, og kontrakten på el-busserne løber i 10 år med mulighed for forlængelse med yderligere to år, mens kontrakten på skole- og lokalkørsel løber i fire år i første omgang.
hss
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.