Bornholmer-regel i grøn trepart er på dybt vand: Det er misforstået

BORNHOLM: Kvælstofkrigen blandt partierne bag den grønne trepart er ovre.

Mandag blev en nye trepartsaftale efter flere ugers strid om modellen for landbrugets kvælstofreduktioner. Aftalen endte med at følge scenarie 1. Det er de danske forskeres bud på det faglige mest korrekte.

Bornholm blev dog undtaget. Dermed lyder det, at landbruget skal reducere 13.780 ton kvælstof årligt.

Argumentet for at undtage Bornholm var, at øens udledning i højere grad var påvirket af Sverige og Tyskland. Derfor skal Danmark før 2029 lave en såkaldt interkalibreringsaftale.

Her forholder nabolandene sig til ny forskning og viden. Dermed opdaterer de deres indsatsbehov og får et nyt målbillede i forhold til at overholde EU's vandrammedirektiv.

Men vandet omkring Bornholm har intet med vandrammedirektivet at gøre, siger professor på DTU Aqua Karen Timmermann.

- Det er meget svært at se, hvad det skulle betyde for Bornholm, at vi interkalibrerer med svenskerne og tyskerne.

- Deres udledninger har ikke ret meget med Bornholm at gøre. Det er i højere grad landene omkring den centrale Østersø, herunder især Polen, som har betydning.

EU's vandrammedirektiv har til formål at beskytte kvaliteten af kystvand, søer, vandløb og grundvand i EU-lande. Målet er god vandtilstand i 2027.

Men ifølge Karen Timmermann er øen omgivet af vand, som ikke er reguleret af vandrammedirektivet.

- Det er reguleret af det, der hedder Østersø-handleplanen, siger hun.

- Det er en politisk beslutning at undtage Bornholm for regulering. Jeg ville kunne forstå, hvis argumentationen var, at Bornholm er omgivet af alt det her østersøvand, der strømmer ind i kystzonen, og at det derfor ikke er omkostningseffektivt at regulere udledningerne fra øen. Men det er ikke det, de siger.

Det er forkert

Og selv hvis argumentationen var, at de kystnære farvande omkring Bornholm var mere påvirket af østersøvand, så ville det være misforstået, at Sverige og Tyskland gør mindre for østersøvandet end Danmark.

Det siger vandmiljøprofessor på Aarhus Universitet Stiig Markager.

- Tyskland regner med at reducere udledningerne af kvælstof i Østersøen med 44 procent. I Danmark regner man kun med 35 procent.

- Så det er fuldstændig forkert at sige, at Danmark gør en hel masse, og Sverige og Tyskland ikke gør noget. Det er nærmest modsat, siger han.

På Bornholm er det ifølge Stiig Markager en stor del af det kvælstof, som tabes fra marken, der når ud i Østersøen.

Det skyldes, at markerne kun ligger få kilometer fra kysten, og så er der ikke noget "filter" mellem marken og fjorden.

- Når kvælstof forlader den øverste del af marken, så begynder en proces, som fjerner den kvælstofholdige gødning og laver den om til luftformigt kvælstof, som er uskadelig.

- Den proces kan fjerne næsten alt kvælstof, hvis den får tid til at forløbe, men det gør den ikke på Bornholm.

- I nabolandene ligger markerne ofte længere fra kysten. Derfor kan man godt tillade at dyrke markerne mere intensivt med en mindre restriktiv kvælstofregulering i Sverige og Tyskland, end man kan på Bornholm.

Ifølge trepartsaftalen vil det forventeligt tage to til tre år at indgå en interkalibreringsaftale med nabolandene.

Alle har et ansvar

Hvis ikke der bliver lavet en aftale inden 2029, vil de danske kvælstofreduktioner fremadrettet gå efter de mindst skrappe krav i det såkaldte scenarie 3.

Og hvis interkalibreringsaftalen bliver indgået, så betyder det bare, at man forskyder tidsrammen for, hvornår målene for vandmiljøet indfris, lyder det fra Karen Timmermann.

- Hvis Bornholm ender med at beholde reduktionsmålet fra scenarie 1, men ikke har lavet nogen reduktioner, så får de travlt på Bornholm, siger hun.

I et skriftligt svar til forskernes kommentarer siger minister for Grøn Trepart Jeppe Bruus (S) følgende.

- Vi har allesammen et ansvar for at skabe god tilstand i vandområderne. Alle landene i Østersøen bidrager til udledning af kvælstof, og derfor kræver det en fælles indsats at forbedre vandkvaliteten. Det er præcis derfor, at det er så vigtigt med et samarbejde med vores nabolande.

/ritzau/