dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat
Årets fejring af København som verdens arkitekturhovedstad rinder ud
Aktivitetstaget Bella.
Foto: Københavns Kommune

Årets fejring af København som verdens arkitekturhovedstad rinder ud

550 forskellige events, udstillinger og debatter om, hvordan arkitekturen kan bidrage til bæredygtige byer, har foregået i København det seneste års tid.

KØBENHAVN: 2023 lakker mod enden, og det betyder også, at Københavns fejring af titlen som Unesco-UIA World Capital of Architecture er ved at være slut.

Afslutningen markeres onsdag med et arkitekturtopmøde og symposium i DR Byen, der fokuserer på fremtidens arkitektur i et kommunalt/nationalt perspektiv. Det er dog kun den et år lange fejring, som afsluttes. København er arkitekturhovedstad i tre år, og det er først i 2026, at titlen gives videre til Barcelona.

I løbet af året har der været 550 forskellige events, udstillinger og debatter om, hvordan arkitekturen kan bidrage til bæredygtige byer. Det har blandt andet efterladt et positivt indtryk på klimakampen, mener Københavns overborgmester.

- De mange interessante debatter og konferencespor under Arkitekturhovedstad 2023 har understreget det enorme potentiale, der ligger i byggeriets rolle i klimakampen. Det skal vi handle på i København. Som overborgmester ønsker jeg, at kommunens mere end 800 bygninger skal understøtte et sundt og godt liv i byen, siger Sophie Hæstorp (S).

I juli måned blev der også afholdt Den Internationale Arkitektforening UIA’s verdenskongres. Her blev der besluttet ti principper, som eftertidens bæredygtige byggeri skal baseres på, kaldet Copenhagen Lessons. De går blandt andet på, at man skal renovere og bygge om i stedet for at rive ned, og at bygninger og byer kun er æstetisk smukke, hvis de er tilgængelige for alle. 

Du kan læse alle principperne her.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.