Aalborg udruller el-løbehjul og låner gode erfaringer
AALBORG: Når el-løbehjulene mandag bliver sat fri i gaderne i Aalborg, sker det med en række tiltag som zone-fartbegrænsninger og parkeringsrabat. Det skriver Nordjyske.
Eksempelvis er det kun muligt at køre to kilometer i timen i gågaderne - og dermed næsten umuligt - hvor man normalt kan køre op til 20 kilometer i timen. Derudover har kommunen og VOI, firmaet bag løbehjulene, udpeget en række områder, hvor brugerne af løbehjulene kan sætte dem og få refunderet ti kr. af opstartsgebyret på 15 kr. Disse tiltag har Aarhus og Vejle kommuner eksemplevis gode erfaringer med. Løbehjulene skal desuden give værdifuld data om borgernes mobilitet:
- Det er netop for at få viden om, hvad vi kan bruge de her løbehjul til, at Aalborg går ind i det. Vi får en masse data fra VOI, og så skal vi selv ud og lave nogle undersøgelser ved blandt andet at spørge brugerne om, hvilken transportform, bil, cykel, bus eller taxa, turen på løbehjul erstatter, eller om der er tale om en tur, man ellers ikke ville have foretaget, siger projektchef hos Aalborg Kommune Marie Vestergaard til Nordjyske.
esl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.