Kirken beholder sin vetoret - DF slog bremserne i

Kan det virkelig være rigtigt, at folkekirken har lov til at forhindre et bolig- og butiksbyggeri, bare fordi det kommer til at ligge i nærheden af en kirke?

Det spørgsmål satte tidligere i år sindene i kog i Holstebro, efter at Viborg Stift nedlagde veto mod et 63 meter højt tårn med boliger, hvorpå entreprenøren droppede planen om et butikscenter til over en halv mia. kr. 

Derfor blev mange byplanlæggere og politikere glade, da de så lovforslaget til den nye planlov. Her var stiftsøvrighedens og andre myndigheders indsigelsesret nemlig pillet ud, så kun ministeren ville have lov at stoppe et lokalplanforslag.

Men nu er stiftsøvrigheden igen skrevet ind i loven, som vedtages torsdag. Dansk Folkeparti, som er med i forliget om planloven sammen med regeringen og Socialdemokratiet, var ikke parat til at stække kirkens indflydelse.

Hvordan var det havnet der?
- Da vi indgik aftalen sidste år, aftalte vi at undersøge, om en række byggelinjer virkede utilsigtet. Pludselig stod det i loven, som var sendt i høring, at kompetencen var overgået til ministeren. Det ville jeg ikke være med til, siger Hans Kristian Skibby (DF), som er ordfører på planloven, til dknyt.

Han krævede derfor under udvalgsbehandlingen, at ændringen blev pillet ud igen.

- Det var ikke noget, jeg havde nikket ja til. Jeg synes ikke, det giver mening, at man kun på Slotsholmen kan nedlægge veto mod byggeri så tæt på danske folkekirker. Jeg spurgte, hvordan det dog var havnet i loven, og det kunne ingen svare på. Det var ikke en del af aftalen, og derfor var det et ultimativt krav fra mig at få det fjernet igen. Det måtte de respektere, siger han.

Stod ikke klart i aftalen
Torsten Schack Pedersen er planordfører for Venstre, og han bekræfter udlægningen. 

- Det stod ikke klart nok i aftalen, og som forligspartner skal man sørge for, at alle er tilfredse. Så nu bevares kirkernes indsigelsesret, siger han til dknyt. 

For Venstre handlede det primært om, at man gerne ville af med en lidt diffus formulering om, at statslige myndigheder kan fremsætte indsigelser mod et lokalplanforslag. 

- Vores ambition var at sikre, at der kom en minister ind over, så der var politisk legitimitet. Der skulle være nogen at holde op for Folketinget, når nogen lagde et veto på bordet. Hidtil har en fuldmægtig i en styrelse kunnet sende et brev, og så blev alt umuligt. Det gav ikke rigtig mening. Derfor ønskede vi, at ministeren skulle godkende en indsigelse, siger han.

Planloven vedtages af Folketinget torsdag og træder i kraft 15. juni. Blandt de ændringer, som faktisk bliver til noget, er blandt andet øget adgang til udvidelser af byggeri i landzone, kortere høringsfrister og øget mulighed for pensionisters helårsbeboelse i sommerhuse.