dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat
500 mio. kr. skal få lokalbanerne i Nordsjælland tilbage på skinnerne
Foto: Jens Dresling, Politiken/Ritzau Scanpix

500 mio. kr. skal få lokalbanerne i Nordsjælland tilbage på skinnerne

Otte af ni partier i regionsrådet i hovedstaden er blevet enige om at investere 500 mio. kr. frem mod 2026 i at forny og modernisere lokalbanerne i Nordsjælland.

Lokalbanerne i Nordsjælland står i disse år over for særlige udfordringer på grund af slid, og de trænger til at blive fornyet. Derfor glæder det formand for regionsrådet Sophie Hæstorp Andersen (S), at et bredt flertal med budgettet for 2020 er enige om at bruge 500 mio. kr. til fornyelse af lokalbanerne i de kommende år:

- Hovedstadsregionen skal være en ansvarsfuld, grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet i en verden i hastig forandring. Det skal være nemt at komme rundt i regionen med grønne og moderne kollektive transportmuligheder. Derfor er jeg rigtigt glad for, at vi tager et fælles ansvar for at modernisere lokalbanerne. Skinner, broer og signalanlæg skal renoveres, overkørsler skal sikres, og der skal nye tog til Nærumbanen, siger Sophie Hæstorp Andersen (S).

Formand for regionens trafikudvalg Jens Mandrup (SF) er også glad for investeringerne i lokalbanerne og peger desuden på, at der også bliver sat kraftigt ind på at styrke en sammenhængende og kollektiv trafik - fx med penge til analyser og anlæg, der skal give gode betingelser for at kombinere cykel med tog og bus. Informationen ved de regionale bussers stoppesteder blive også styrket ved at investere i countdown-moduler, der fortæller, hvornår den næste bus kommer.

- Med penge til busfremkommelighed, bedre trafikinformation og forbedret sammenhæng mellem de forskellige transportformer har vi også på busområdet besluttet tiltag, der vil række langt ind i fremtiden og give borgerne en god og sammenhængende kollektiv trafik, siger Jens Mandrup (SF), formand for trafikudvalget.

esl

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.