460 mio. kr. afsættes til lokale grøn treparter

Ministeriet for Grøn Trepart kan nu løfte en del af sløret for kommunernes kommende opgave for bordenden i de kommende lokale treparter i en ny rammeaftale med KL.

I den nye rammeaftale med KL fremgår det, at der frem mod 2032 afsættes 461,8 mio. kr. til kommunernes opgaver i forlængelse af implementering af grøn trepart. Derudover er der blevet præsenteret en foreløbig tidsplan for kommunerne. 

Her står det klart, at deadline for arealomlægningsplanerne fortsat skal være klar ved udgangen af 2025. Det står ligeledes nu klart, at man allerede 1. februar skal have udpeget, hvilke kommuner der skal sidde for bordenden i de lokale treparter.

De lokale treparter kommer til at tage udgangspunkt i de eksisterende vandoplandsgrupper. Som udgangspunkt kommer de eksisterende formandsgrupper til også at være formandskommuner i de kommende lokale treparter. I rammeaftalen fremgår det, at det skal være "en kommunalpolitisk" forperson, der skal være repræsentant.  

De skal i alt udpeges 98 lokale arealomlægningsplaner, som skal godkendes af kommunalbestyrelsen i 2025. 

Senest 1. juli skal den lokale trepart have oprettet de første skitseprojekter og være i færd med at udarbejde omlægningsplaner i et nyt it-system, der er udarbejdet af Ministeriet for Grøn Trepart. Senest d. 1. december skal kommunalbestyrelse principvedtage omlægningsplanerne. 

Vigtig kapacitetsopbygning

På KL's konference for Fremtidens Grønne Danmark var flere at aktørerne på scenen meget opmærksomme på, at kommunerne fik muligheden for den nødvendige kapacitetsopbygning til at kunne udarbejde omlægningsplanerne. 

Derfor afsættes der samlet set godt 460 mio. kr. til kommunerne til arbejdet med lokale grønne treparter. 

Pengene fordeles i fire puljer. Første pulje er en basisbevilling på 49 mio. kr., som fordeles til alle kommuner via bloktilskuddet. Dernæst er der en pulje til drift af lokale treparter på 88 mio. kr., som fordeles direkte til de ti tværkommunale samarbejder, der er dannet i forbindelse med lavbundsindsatsen fra 2024. Midler her skal gå til at løfte sekretariatsbetjening og tværgående koordinering.

Den tredje pulje, som også er den største på 314,8 mio. kr., fordeles efter indsatsbehov for henholdsvis reducering af kvælstof og udtagning af lavbundsjorde. Midlerne her skal gå til det opsøgende arbejde, som kommunerne skal udføre med at finde egnede projekter, sikre topbakning lokalt og at følge op på tidligere projekter. 

Til sidst er der en risikopulje på 10 mio. kr. til sikring mod kommunernes økonomiske risici i forbindelse med igangsættelse af EU-finansierede projekter, som evt. må opgvies i realiseringsfasten.