dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Nattog på Lolland-Falster bliver permanent

KORT NYT4. SEP 2024 14.58

SJÆLLAND: Nu bliver nattoget på Lolland-Falster en fast del af køreplanen. I 2022 startede en toårig forsøgsordning, hvor der blev indsat nattog på Lollandsbanen mellem Nykøbing Falster og Nakskov i weekenderne. Fordi nattoget har været en succes, har Region Sjælland valgt at gøre det permanent. Det skriver TV2 Øst.

Årsagen til at indsætte nattog i weekenderne er, at unge fra byer som Maribo og Nakskov skal have bedre muligheder for at komme til og fra nattelivet i Nykøbing.

Nattoget er finansieret af Lolland Kommune, Guldborgsund Kommune og Region Sjælland. Alle parter investerer hver især 100.000 kr. om året. Ifølge Region Sjælland var toget ikke blevet til virkelighed, hvis ikke de to kommuner havde taget initiativ og bidraget til driften. Det er derfor også nødvendigt, at kommunerne fortsat vil være med i ordningen, for at nattoget kan blive ved med at køre i weekenderne.

SRS

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.