Direktør fratræder: Hillerød ønsker en anden profil
HILLERØD: Lars Mørk, som er direktør for udvikling, klima og teknik i Hillerød Kommune fratræder sin stilling efter 11 år på posten. Det skriver Sjællandske Nyheder. Fratrædelsen sker efter fælles overenskomst med begrundelsen, at Hillerød ønsker en anden profil i stillingen.
Forvaltningen er presset af udviklingen i Hillerød, hvilket betyder, at der i øjeblikket er fire års ventetid på at få gennemført en lokalplan for investorer, der ønsker at bygge. Men der har også været andre uheldige sager på Lars Mørks skrivebord.
Flere uheldige sager
Der er netop blevet klaget til Ankenævnet over kommunens beslutning om at give dispensation til 71 for store kolonihavehuse i Haveforeningen Tirsdagsskoven.
I maj kom det frem, at Hillerød Kommune i årevis har haft får gående på en tidligere losseplads, der har vist sig at være forurenet langt over grænseværdierne med PFAS. Fårene blev solgt til slagtning, og kødet fra dyrene blev solgt i perioden 2020-2023.
Tidligere har en ejendomsejer i Industrivænget klaget til kommunen over 12 butikker, som han ikke mener burde have lov til at ligge i området. Sagen har udløst et større sagsarbejde for kommunen. Derudover erkendte Lars Mørk i 2023, at forvaltningen havde brugt en uheldig ordlyd i en sag om en ulovligt anlagt parkeringsplads.
SRS
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.