dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat
Fjernvarmefusion mellem Assens og Gelsted udsat
Det er for dyrt at anlægge en transmissionsledning, og fusionen mellem Assens og Gelsted Fjernvarme er skudt til hjørne.
Foto: Assens Fjernvarme

Fjernvarmefusion mellem Assens og Gelsted udsat

Omkostningerne er steget, og elpriserne er faldet. Udrulning af fjernvarme i tre lokalområder må også opgives.
29. AUG 2024 8.35

ASSENS / MIDDELFART: To fynske fjernvarmeselskaber, Assens Fjernvarme og Gelsted Fjernvarme, har arbejdet på en fusion, som de nu må udsætte. Det oplyser Assens Fjernvarme.

Selv om en sammenlægning formentlig ville betyde besparelser i både produktions- og administrationsomkostninger, er anlægsomkostningerne til en transmissionsledning for høje til at give økonomiske fordele ved en fusion, lyder begrundelsen.

- Det er ærgerligt, at vi ikke kan realisere en sammenlægning lige nu, da mange andre fordele ved en større enhed ville have været til gavn for fjernvarmekunderne. Vi har haft en rigtig god og konstruktiv proces, hvor vi har lært hinanden godt at kende. Skulle vores grundforudsætninger ændre sig, vil vi overveje at genoptage processen, siger Søren Edlefsen, formand for Assens Fjernvarme.

Fordelene er skrumpet

De seneste ændringer i fjernvarmeværkernes grundbetingelser har været betydelige. Prisen på isolerede fjernvarmerør er næsten fordoblet, brændselspriserne og renteomkostningerne er steget, og faldende elpriser har reduceret fordelene ved en sammenlægning.

Begge selskaber har fra starten haft som mål at sikre positive effekter for alle andelshavere.

- Vi er ærgerlige over, at en sammenlægning ikke kan realiseres lige nu, og vil fortsat arbejde for stabile og lave varmepriser for alle vores kunder, siger Erik Hein Nielsen, formand for Gelsted Fjernvarme.

Med fokus på at sikre varmeforsyningen og holde varmepriserne stabile, ser begge selskaber frem til fremtidige muligheder og fortsat samarbejde.

At fusionen er sat på standby, betyder også, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at udrulle fjernvarme i områderne Kerte, Ørsbjerg og Grønnemose.

dotn

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.